Min oldefars søster, Karen Sophie Frederiksen, født 8 maj 1884 Verup, Niløse sogn, fortæller her om sin barndom i den lille by Verup i Niløse sogn.

Fra min Barndomsegn. Verup er en lille Landsby tæt ved Aamosen med nogle faa Gaarde og en Del Huse. Jeg er født i Verup og der tilbragte jeg mine første Leveaar. Mit Barndomshjem var Fiskergaarden der laa i Udkanten af den lille By, og hørte ind under Nidløsegaarden. Det var en trelænget straatækket Gaard med et Stuehus og to store Lader. I den ene af de store Lader opbevaredes Maskiner og Redskaber, i den anden af Laderne havde Far sit Værktøj, og han lavede meget Træarbejde saasom Borde og Stole og snittede meget i Træ, han snittede en stor Dukke i Træ til mig og meget andet, arbejdede han ikke i Træ arbejdede han ved andet. Der var to store Tejlværker Nidløse og Verup Tejlværker der laa Side om Side, kun en Vej imellem dem, der var en Del Mennesker beskæftiget og jeg husker naar vi kom fra Skole var Kvinderne gerne i Færd med at køre Sten ud, de læssede dem paa en flad Hjulbør og trillede dem ud, og lagde dem i store Flader, jeg tror det var svært Arbejde, men det saa saa friskt ud naar man saa dem arbejde i opsmøgede Særkeærmer og Underkjole i den bagendende Sol. Min Far arbejdede ogsaa en Tid paa Tejlværket. Øverst oppe i Byen laa Fattighuset og jeg tror nok det var alle Smaafolks Skræk. Jeg husker min Mor sagde, hvis det var hende der skulle i Fattighuset ville hun ikke kunde overleve det, midt i Byen boede Sognefogden det var en stor straatækket Gaard, med et mægtig Kastanietræ i Udkanten af Haven og bredte sine Grene ud over Vejen, og jeg husker hvordan vi næsten var ved at vælte hverandre for at faa de første nedfaldne Kastanier der laa der brune og glinsede som vi fyldte Lommerne med. Lidt længere nede ad Gaden boede Købmanden jeg syntes han saa saa flot ud med det hvide Kravetøj og jeg husker ham, som havde jeg set ham i Dag, han havde to Døtre som jeg beundrede meget, hvist nærmest fordi de havde Armlænke og Guldringe paa Fingrene. I Købmandsforretningen kunne man næsten faa alt hvad man ønskede ligefra Fransbrød og Brændevin til Petrolium og grøn Sæbe. Dengang omkring Aarhundredskiftet kostede et Fransbrød 25 Øre og ligeledes en Flaske Brændevin 25 Øre, dengang fik hver Mand en Snaps til Maden et Glas eller to som de ønskede det. Der var kun nogle faa Gaarde, Sognefogdens Gaard er flyttet op paa Bakken og mit Barndomshjem er der ikke mere, Verup er omgivet fra de to Sider af Skove, en stor Granskov og Orebo Skov. Da jeg var otte Aar døde min Mor, min lille elskede Mor, som vi syntes alltid skulle være der. Mor som hver Aften naar jeg var kommet i Seng, kom med et lille Stykke Kandis og pakkede Dynen om mig, kom ikke mere. Og jeg husker jeg sad ved Kakkelovnen og Far havde glemt at fyre, og den triste Tomhed da Mor var borte. Da min Mor var død flyttede min Far og jeg ned paa Aamosen hos min Søster (Ane Marie Frederiksen ~ Niels Peter Larsen). Aamosen er et vidtstrakt Moseareal i Vestsjælland. Her udfoldede sig omkring Aarhundredskiftet et broget Folkeliv, hele Sommeren fra tidlig Foraar var Mosen befolket af travle Mennesker, næsten hver Gaard i vid Omkreds havde et Stykke Tørvejord. Tidlig om Morgenen ved halvfire fire Tiden begyndte det travle Liv paa Mosen, hvor to Mand alltid var sammen, hvor den ene skar Tørven op, og den anden trillede den ud paa en Tørvebør, og lagde dem i store Flader, hvor de saa laa der, til det tørrede saa meget paa dem, saa de var tjenlige til at blive rejst, i smaa Stakke for saa senere at blive rejst i helt store Stakke naar de var tørre dertil. Paa Bunden af de store Stakke blev lavet en stor Rundkreds af Tørv, der dannede Stakkens Størrelse. Stakken blev derefter fyldt op med Tørv indvendig allimens Stakken blev formet udvendig. Det var en masse Tørv der kunde gaa til en saadan Stak. De kunde saa staa paa Mosen det meste af Sommeren i al slags Vejr uden at tage Skade, da de var baade Sol og vindtørre. Naar Tørveskærene var færdig med det ene Stykke begyndte de straks paa det andet. Det kunde i den kolde Foraarstid ofte være koldt hele Dagen at være ude hvor der intet var til Læ uden det halmflettede Skærmbræt, hvor de nød deres Maaltider, og hvor hele Kosten bestod af Tørmad, med en Flaske lunken Kaffe eller Te til et ganske lille Hvil eller en lille Lur ved Middagstid kunde der da ogsaa blive Tid til, naar Vejret tillod det og det ikke var for koldt. Men var det først rigtig varmt hen i Sommeren naar Solen sendte sine varmende Straaler ned over Jorden var det varmt paa Mosen, hvor der intet Træ var der skyggede, kun de store Flader rundt omkring, da var det godt med en Dukkert i Aaens kølige Vand. I varme Dage gik det for os Børn mest ud over Øldunken der flittig blev benyttet og undertiden blev for tidlig tom. Rejsningen af Tørvene i Stakke bestod af Kvindefolk, de kunne da ved Flid en Sommer tjene en lille Skilling til lidt ekstra Fornødenheder, skønt det jo dengang blev daarlig betalt. Pengene var smaa og faa mellem Smaafolk. Jeg ved ikke hvad de fik for det, men jeg ved hvad jeg selv fik da jeg kom ud at tjene omkring Aarhundredskiftet, det første Aar var 80 Kr Aaret efter 1?? Men man var jo ligesaagodt tilfreds dengang. Det var en lang Vej ud paa Mosen hvor de gravede Tørven, naar jeg kom fra Skole. Men ingen Steder har jeg hørt saadan et Fuglekor som paa Aamosen af alle de mange forskellige Fugle, naar de en Foraarsmorgen stemte i med alle de forskellige Tonarter, syntes jeg endnu at kunne høre det, som sød Musik for mine Ører, naar jeg tænker paa det. Der var en Sværm af Viber der med deres flotte Vingeslag skrigende var ved at slaa ned paa os naar vi nærmede os deres Reder. Alligevel skulle vi se om der snart vilde komme smaa Unger, om Æggene skulle være sprukne. Men der var ogsaa andet end Fugle paa Mosen, der var en Masse Kryb, for ikke at tale om Hugorme, som vi var bange for og som Tørvegraverne helst vilde til Livs og være fri for. Der var et Summen af Myg over de brune Tørvegrave hvor Vandet stod højt, og hvor Guldsmedene med flotte Kast sejlede henover. Der var mange smaa Grøfter og Kær med det brunlige Mosevand, tit laa der en Snog og boltrede sig paa Grøftekanten op til Vejen, hvor vi skulle forbi. Paa den anden Side Aaen strakte Aamosen sig ogsaa, Folkene i Undløse og Uggerløse benævnede vi alltid, som dem paa den anden Side Aaen. Aamosen er 20 Klm lang og 4 Klm bred og den afvandes af Halleby Aa der saa smukt løber derigennem, Aamosen har fra Stenalderstiden været befolket af Stenalderfolkene der havde deres Bopladser baade der og i Verup, og utallige er næsten de mange Stenalderfund der er gjordt der. Jeg husker min Bror (Niels Peder eller Hans) engang var i København til en stor Fest der blev givet for dem der havde fundet noget der. Jeg husker ikke bestemt om det var en Aaleruse, en anden Bror (Niels Peder eller Hans) fand en vistnok ogsaa til at fange Fisk med, men den var af Ben, men meget smuk og fin forarbejdet, glat og blank, som Ben kan blive, jeg tror han gav sin Datters Mand den, men det skulle han ikke have gjordt. Der er mange smukke Kæmpegrave paa min Hjemegn ved min Skoleby Nidløse, et stykke uden for Byen ligger den smukke store Gravhøj med det store gamle Træ der breder sine Grene udover den store Gravhøj med de mægtige store Sten i Midten og de mange mindre udenom. Fra Nidløse Kirkebakke er der en meget smuk Udsigt viden om, særlig smukt synes jeg der er ved Skellingsted ved Aaen og de smukke Stensætninger. Nidløse var min Skoleby, og jeg er døbt og konfirmeret i Nidløse Kirke, og paa Kirkegaarden hviler begge mine Forældre. Da jeg var 11 Aar døde min Far, jeg sov sammen med min Far i samme Værelse, og naar jeg i den sene Nattetimer sad op i Sengen for at høre om han trak Vejret, lød Frøernes Kvækken ind til mig fra de mange Grøfter og Kær fra Mosen og jeg følte mig ikke ene. Min Skoleby Nidløse er en smuk By, med et Gadekær midt i Byen før vandede de Hestene fra Niløsegaarden i Gadekæret, og Drengene fangede Karusser i Frikvarteret, et Stykke ude i Gadekæret laa der en stor Sten, som vi morede os med at vade ud til paa nogle store Sten, det var saa dejligt friskt at komme en lille Tur ned til Gadekæret. Naar Lærer Hansen kaldte styrtede vi saa afsted ind i Skolen, men det var jo tit med et Par vaade Strømper, men hvad gjorde det. Og jeg husker Lærer Hansen som den gode Lærer han var, han forstod Børnene, og vilde gerne give dem, den Lærdom han kunde og som de trængte haardt til, men han forstod ogsaa de smaa Pudsigheder ved Børn og kunde more sig over dem. Der var 3 Købmænd i Byen i min Skoletid. Der var Købmand Stenn der havde det meste af vores Skolehandel, der var Sukkerstænger til 2 Øre Ringe til 10 Øre Bismarkkumper til 2 Øre og meget andet, Købmanden havde selv en Dreng Frits der ogsaa gik til Skole, det var en smuk Dreng med mørkt Haar. Naar der var Eksamen fik vi Chokolade i Skolestuen og maatte lege saa længe vi vilde. Der var særlig Juletræsfesten der blev holdt i Missionshuset vi var meget glade for og hvor Egnens Bønderkoner kom med all det dejlige Smørrebrød vi kunne sætte til Livs, bagefter blev der leget Sanglege. Det var Blikkenslager Kristoffersen der stod for Legen, han havde en enestaaende Evne til at lege med Børn, og satte Gang i Legen saa det blev til en Fest, og en stor Oplevelse for Børnene. Der var mange forskellige Haandværkere i Byen saasom Smede Snedkere Hjulmager Bager og andre. Der var en stor Stenmur ved Niløsegaarden, hvor vi hver Dag gik fra Skole, morede os med at løbe frem og tilbage paa den halvhøje Mur. Naar jeg med Aars Mellemrum kommer til min Hjemegn ved Aamosen og min gamle Skoleby Niløse, er det med underlige Følelser jeg vandrer gennem Byen, forbi Skolen og Købmand Stens Butik, hvor vi købte Tavler Grifler Sukkerkringler og Brystsukker og meget andet. Forbi Ringeren Blikkenslageren og dem alle. Ingen kender mere den lille undselige Skolepige eller den unge Pige i den aldrende Kvinde, men hun ser alt, og kender alt. Husene Gaardene de smaa Krinkelkroge. Men hun smiler og fryder sig over de smaa Krusninger der som smaa Bølger paa Gadekærret kalder Minderne frem fra en svunden Tid. Saadan har det været naar jeg besøgte min Hjemegn, og saadan vil det være hvis jeg kommer der igen. De samme Følelser, den samme Vemodige Længsel efter igen at gense min Hjemegn. Karen Sophie Hansen, (f. Frederiksen), Gestrup pr Toftlund, Sønderjylland Kilde: Brevjournal 94/67, 2-3-1967, NEU nr 23.469 fra Nationalmuseet Træk fra min Barndom og første Ungdom i Verup og Aamosen Nidløse Sogn Først vil jeg fortælle hvordan mit Hjem i Fiskergaarden i halvfemserne saa ud. Fiskergaarden var en gammel trelænget Gaard i Verup, Nidløse Sogn. Og som jeg fortæller, tror jeg nok det var typisk for Indretningen af Dagligstuen eller Folkestuen, for Smaafolk saavel som paa Gaardene. Særpræget var Rygbænkene eller Langbænken bagved Bordet og for Bordenden. Bænkene passede sammen. Under Bænkene var der Skydelaager der kunne skubbes til og fra. Et langagtig Bord forved Bænkene der passede efter Bænkenes Længde, forved Bordet Stole. Paa den modsatte Væg et Skab fra det 17te Aarhundrede. Oven paa Skabet en Buste af en ung smuk Kvinde med græsk Knude i Nakken. Ved Siden af Skabet en Bornholmer en Reol og en Dragkiste med Beslag. Paa Dragkisten 6 Messing Lysestager med Fod som en lille Tallerken af dem man kan skubbe Lyset op og ned. Et Ølkrus af en Slags Glas blaat og forgylt vistnok tysk fra det syttende Aarhundrede en lille Kande af samme Slags, disse Ting fra Slægtsgaarden hvorfra vi stammede. Min Søsters Datter har endnu et Par af de gamle Ting. Ved Siden af Dragkisten en Lænestol, en Dør indtil Sovekammeret, en Stol en Bilæggerovn en Tørvekasse med Laag. I Soveværelset 2 Senge et Bord mellem Sengene med Medisinflasker. En Himmelseng og en alm Seng med Sengehalm. Far og Mor sov i Himmelsengen, min Søster (Anne Sophie Frederikke Frederiksen) og jeg i den anden Seng, jeg husker det var dejligt at komme lidt over til min Mor om Morgenen. Inde i Himmelsengen var der ligesom en Hylde foroven af det ovale Stel Sengen var sammensat af, der kunde gemmes forskellige Smaasager som Sukker Bolsher og andet. Forhænget til Himmelsengen var af svært …at Stof med hvide Blomsterranker og blaa Fryndser. Ved Enden af Sengen var der en Stol Krogstolen ligeop til Kakkelovnen. Kakkelovnen stod mellem de to Stuer, med den smalle Side ind til Soveværelset, der var alltid varme ved Stolen, saa det kunde tage Tid at komme i Tøjet om Morgenen, hvis vi ikke skulde til Skole. I Køkkenet var der et aabent Ildsted et lille Skab et Bord og et Par Stole, en Tallerken Ramme, jeg synes ogsaa jeg kan huske vi havde en Slags Komfur med nogle Ringe. Fra Soveværelset var der en Dør indtil et lille Værelse eller Kammer hvor min Mor havde Rokken Spindegarn og andre Sager staaende. Naar vi kom ind i mit Hjem kom vi ind fra Gaardsiden i en Gang eller Forstue hvor der var en Dør til højre ind til Stuen en Dør til venstre til Køkkenet. Min Mor spant og strikkede og syede alting med Haanden, min Fars Skjorter Forklæder og alt. Min Mor strikkede meget, og jeg kan huske hun næsten kunne strikke i Mørke. Da hun var rask arbejdede hun paa Mosen, men det kan jeg ikke huske. Min Far lavede Træarbejder som Stole og Borde Baljer og Skæpper og andet Træarbejde. Indimellem arbejdede han paa Nidløsegaarden Bodal og Tejlværket hvor han lavede Hylder. Men han vilde gerne snitte i Træ, og havde et stort Værksted i en af de to store Længer og meget Værktøj, som Høvlebænke Drejebænk og alle de forskellige Slags Haandværktøj. Senere har jeg tænkt paa, at det har været en stor Bekostning. Min Mor led af Bronkitis og vistnok Astma, hun var 50-51 Aar da hun døde, jeg husker ikke om det var i 92 eller 93. Men jeg husker det var koldt og i Februar, og der var Snesjap paa Gulvet i Kapellet. Kirken var hun ikke inde i jeg ved ikke om der var noget den Gang med Betaling for en Ligprædiken, jeg ved kun at de sang, og Præsten har jo vist ogsaa sagt noget, det husker jeg ikke, men jeg husker der var en fremmed Kone, der tog og satte mig op paa hendes Skød, imens de sang, jeg stod vist op, og jeg husker alt det vaade Sjap paa Gulvet, og Perlekransen paa min Mors Kiste, med Verset inden i som jeg kunde udenad. Til da min Mor var syg kom Doktor Selle Stifteren af Filadelfia og saa til min Mor, før Anna og jeg endnu var oppe, han sagde alltid nogle venlige Ord til os. Til dem der ikke havde Heste skiftedes de til at køre for, paa Gaardene. Jeg husker saa tydelig naar Doktor Sell kom, han sad alltid bagi Vognen, nærmest en Arbejdsfjedervogn, i en stor polstret Stol med Faareskindspels og Fodpose, jeg tror nok Stolen var fastgjordt til Vognens Sider. Min Søster og jeg hentede sommetider Mælk paa et Par Gaarde af Mors Familie og jeg var sommetider med Mor paa Besøg der. En Dag da Anna og jeg havde været efter Mælk, lagde vi Vejen ind over Kirkegaarden, det var en varm Sommerdag, og Roserne stor i fuldt Flor, saadanne smukke Roser havde vi ikke hjemme i vor Have, hvad om vi tog hver et Par Stykker med hjem til Mor, det kunne da ikke gøre noget og vi plukkede hver et Par Stykker, og samlede forsigtig Forklædet sammen om dem, og vi kom glædesstraalende hjem til Mor med dem, men vi kom ikke oftere med Roser fra Kirkegaarden, først kom Bukserne ned derefter Sæberiset fra Talerkenrammen, det er den eneste Gang jeg kan huske at have faaet Klø. Vi blev strengt opdraget til at være ærlige, ikke røre noget hvad der ikke var vort, og ikke blande sig i andres Sager. Mor var alltid bange vi skulle komme i Spetakler med andre Folks Børn. Fattighuset var en Skræk for fattige Folk næsten det værste der kunde tænkes. Jeg husker min Mor sagde saa tit, hvis det var hende, kunde hun ikke overleve at komme i Fattighuset. Jeg ved ikke hvorfor Folk saa saadan paa det, Dengang var der virkelig fattige Folk, fattige uden at ødelægge noget, de tjente saa lidt, saa de kunde ikke blive andet end fattige. Kandis var den alm Form for Slikkeri, og Sukkerstangen blev flittig brugt, hjemme havde vi to, nu vilde jeg gerne haft en af dem. Kom vi et Erinde til bekendte, vankede der gerne et lille Stykke Kandis. Og jeg husker naar jeg var kommen i Seng om Aftenen skulle min Mor gerne ind og hylle Dynen paa mig og gav mig et lille Stykke Kandis ellers var der Slikkeri nok dengang ogsaa. Skulle vi have et Par Sko hjemme, tror jeg nok de blev haandsyet. Jeg husker Far og jeg, gik fra Verup og til Karsholte hvor der boede en Skomager, han skulle sy mig et Par Sko. Skoene klemte, og jeg havde ondt i en Tand men Skomageren fik da taget Maal til et Par nye Sko, og satte en Klat Beg i den hule Tand, og Tandpinen gik over. Var der en Tand løs skulle det alltid vendte til Far kom fra Arbejde, saa skulle han skubbe den ind i Munden. Jeg husker da jeg var konfirmeret kom der en stor flot Skotøjsforretning i Nidløse, Skomager Petersen oppe paa Hjørnet, hvor der siden i mange Aar har boet en Urmager. Der var tre Butikker i Nidløse med Kolonial og Manufaktur tror jeg nok nok de havde alle tre. Til jul kom der alltid en Pakke med Reststoffer fra Købmand Sten. Det var alltid en kærkommen Julegave, og det blev drøftet mellem Nabokoner hvad det kunne bruges til saasom Forklæder Tørklæder og andet, der var ogsaa smaa Stykker Legetøj hvor der var Børn. Det var jo kun til Kunder. Der var en Smed en Snedker og en Hjulmager i Byen dengang hvad der vel ogsaa er endnu samt Blikkenslager Kristoffersens store Forretning. Der var en særlig Fred og Idyl over Byen, med Gadekæret ud for Skolen, hvor Vejen snor sig rundt om Gadekæret op til den gamle smukke Landsbykirke paa Bakken, og hvor man fra Kirkebakken ser milevidt ud over Landskabet. Jeg husker engang hjemme der kom Børn og bad om Paaskeæg. Mor gav dem nogle Æg, vi havde selv Høns, men hun synes det var forfærdeligt at Børn skulle tigge, det var da ogsaa den eneste Gang der var nogen der bad om noget. Pengene var saa faa mellem fattige Folk i halvfemserne at der kun var saa lidt at købe for. Mor farvede alltid Paaskeæg i Løgskaller, et Par Haandfulde Løgskaller ned i Kogevandet, og de fik en dejlig brun Kulør. Vi fik alltid hver en fem seks Æg, som vi gemte i en Skuffe og maatte spise hvornaar vi vilde, og vi glædede os over de kønne brune Æg. Til Fastelavn fik vi alltid Æggesøbe. Øl der var kogt, og Æg der var pisket sammen med lidt Mælk eller Fløde, men det kunde jeg ikke li. Det blev drukket tilligemed Boller eller Fransbrød. Jeg kan huske vi fik en halv Side grønsaltet Flæsk ad Gangen, jeg tror nok det blev røget. Et Par Snapse til Maden og Skraa, var min Fars meste personlige Luksus, om min Mor havde noget ved jeg ikke, men jeg husker da hun havde Hue med Nakke og Hagebaand og Korsklæde men det er borte. Men jeg husker hendes sorte Stadskjole og Silkeforklæde. Min Mor gik alltid med en lille syet Nakkehue der sad glat ind til Hovedet, uden Rynke og Baand. Min Mors Forældre døde saa tidlig,, og hun kom i Pleje hos nogle Folk der ikke var gode ved hende, og en Dag da hun havde været allermest ked af det stod hendes Mor ved hendes Seng og snakkede med hende. Hun snakkede tit om dette Møde med sin Mor. Om hun har drømt eller hvordan ved jeg ikke. Jeg har ingen af dem kendt, eller ved hvor de boede. Paa min Fars og Mors Grav, blev der sat et Metalmindesmærke nærmest som en Krans oval med en Eføjranke og en opslaaet Bog Biblen med Navnene, Ole Frederiksen Verup. Karen Sophie Frederiksen (Hvil i Fred) og deres Fødsels og Dødsdag, men deres Grave er der ikke mere. Min Bror Niels Frederiksen og hans Kone (Ane Marie Jensen) kom ned i samme Gravsted, nu er der rejst en stor Granitsøjle med deres Navn, men ud mod Kirkegaardsmuren. I Skolen gik de fleste i Træsko, og jeg tror ikke Renligheden var lige stor allevegne, jeg husker en Pige Kristine der fik Haaret vadsket i Petrolium. Da jeg var Barn, var der en særlig Fest vi glædede os meget til, det var Juletræsfesten i Missionshuset, et mægtig Træ fra Gulv til Loft, fuld af Glimmer og alle Slags, hvor vi var helt betaget af at stirre paa al den Pragt. Jeg husker min Far og jeg gik i en bidende kold Frost, men der var intet der kunde tage Glansen af denne Aften. Først blev der sunget og danset om Juletræet, derefter blev Træet ryddet til Side og vi fik alt det dejlige Smørrebrød Bønderkonerne havde smurt og medbragt. Jeg tror nok det var Chokolade der blev serveret til. Da vi havde spist blev Borde og Bænke ryddet til Side, og vi tog fat paa Legen. Det var Blikkenslager Kristoffersen der ledede Sangelegene. Der var ingen som Kristoffersen til at lege med Børn. Særlig husker jeg den fattige og den rige Fugl hvor vi var delt i to Hold. Her er den. Den Rige Fugl kommer susende kommer brusende alt over Mark og Dale og ser du det du fattige Fugl hvor mine Fjer de prale, Og har du lidt at give mig saa giv mig det af Naade, af Naade. Med Kristoffersen som Fører, kom vi saa susende eller hinkende som vi skulle, og tog dem vi kunne faa fat paa fra den rige Fugl til der ingen var mere. (Den fattige Fugl kommer hinkende kommer linkende, alt over Mark og Enge og ser du det du rige Fugl hvor mine Fjer de hænge, og har du lidt at give mig saa giv mig det af Naade. Vi var delt i to Hold, der var andre Lege. Tingelinge Later Tinsoldater – Jeg gik mig over Sø og Land, Sø og Land. Jeg tænker Legene er kendt endnu. Overtøjet blev altid lagt ind til Ringerens naar vi var til Juletræsfest. Der blev ogsaa holdt en Sommerfest i Tersløse Bøgeskov men den husker jeg ikke meget fra. Vores Nabokone Kirstine der havde lært mig at læse, havde faaet en lille Pige og Anna og jeg skulle over med Barselmad til hende fra Mor, hun boede nu i Karsholte og i den Anledning skulle vi have vores nye Frakker paa, der var omsyet af Fars Tøj og Frakke, de var korte med en lille Sløjfe bagpaa af Herkulisbaand, og endnu kan jeg se de to smaa Frakker for mig, som jeg ikke kunde fordrage. Men Pengene var faa og smaa. Naar vi gik hjem fra Skole skulle vi helst op at rende nogle Gange frem og tilbage paa Sementmuren ved Nidløsegaard den staar der da endnu. Jeg husker de gamle smukke Tintalerkener jeg har set paa et Par Gaarde enten, over Døren eller over Bordenden over Bænken, og jeg saa ogsaa Skønheden i dem dengang, uden at hæfte sig saa meget ved det. Da min Mor var død kom jeg ned paa Aamosen, hos min Søster og hendes Mand (Ane Marie Frederiksen ~ Niels Peter Larsen). Min Søster Marie var tyve Aar ældre end jeg. Min Far fik ogsaa en Stue hos dem, de havde et Hus paa Aamosen eller Udkanten af Mosen. Min Søster var meget dygtig baade ude og inde, og hendes Mand ikke mindre, begge med en udpræget Ordenssans. Ikke for at rose hende fordi hun var min Søster. Senere fik de ved Flid og Sparsommelighed bygget et nyt Husmandsbrug paa Holmen, de er jo begge døde for flere Aar siden. Men Gudskelov findes der jo endnu mange dygtige Mennesker ud over vort Land, der lægger alle deres Kræfter og Energi i for at yde det bedst mulige, enten det saa er i Haandens eller Aandens Arbejde, og saadan har det været for Slægterne før os. Den samme travle Arbejdsdag hvor de trætte har lagt sig til Hvile, de samme Blomsterfyldte Skrænter, den samme Solnedgang, de samme Glæder og de samme Sorger, den samme knugende Hjertesorg, hvis Saar der aldrig blev lægt. Da jeg kom ned paa Aamosen fik jeg nye Legekammerater, der var Kristen Pæsens Jæens (Jens) Niels Pæsens Karen Helga Søren og fl andre. Jens var min nærmeste Legekammerat, en lille tynd Dreng, vi havde det dejligt sammen, dæmmede op for Vandet i en bred Grøft, uden for min Søsters Have og legede det var en lille Ø ude i Ejderen. Karen og jeg legede ogsaa tit sammen, og det var fristende naar vi gik hjem fra Skole og de andre var paa Mosen. Vi skulle gerne ned til Lergravene ved Tejlværkerne, der var noget dejligt Ler. Det var Verup og Nidløse Tejlværker. Af Leret lavede vi Kopper og smaa Krukker og andet, ingen kunde se os nede i de dybe Lergrave, hvor vi glemte alt andet. Engang tabte jeg et Brød ned i Leret, en anden Gang et Pund de Valle Knaster. Jeg vadskede Leret af saa godt jeg kunde, men Tobakken havde havde ikke haft godt af det, og Far skændte. Der var flere Mænd der arbejdede paa Tejlværket, men jeg husker særlig Maren, der i Skørt og Serkeærmer ustandselig paa en Hjulbør trillede Stenene ud af Tejlværket og satte dem paa Plads paa Hylderne. Det var et haardt Arbejde naar Solen rigtig varmede. Karens Hjem var ikke langt fra mit Hjem hos min Søster, og jeg var tit oppe at lege særlig om Søndagen, og jeg husker Karens Far sad gerne og læste halvhøjt af en Salmebog eller ny Testamente, med samme monotone Tonefald uden at lade sig forstyrre af vores Snakken og Leg. Det var nogle dejlige Mennesker og det var Naboen Kristen Pæsens ogsaa, særlig husker jeg Stine Konen, som jeg fulgtes med en Juleaften til Kirke. Jeg har alltid husket denne Jule Aften i Kirken, denne særlige Stemning af Højtidsfuldhed der kan gribe Børn saavel som Voksne naar de paa en hellig Aften træder ind i Guds Hus. Skønt mine Tanker langtfra hele Tiden kredsede om Præstens Juletale, men ligesaa meget om den fine lyserøde Underkjolde jeg havde faaet i Julegave, og som jeg stadig skulle løfte lidt op i Kjolen for at se den nederste Kant. Saa var der dog den samme højtidsfulde Stemning den samme Atmosfære i det gamle Kirkerum som ikke lader sig forklare. Min Søsters Mand Niels fangede tit Fisk i Aamosen de smagte dejlig til Aftensmaden, engang skød han en Moseugle den var meget smuk og blev udstoppet. Ingen Steder har jeg set saadan et Fugleliv som paa Aamosen, og aldrig hørt saadan en Fuglesang med saa mange forskellige Lyde. Om Sommeren havde vi gerne en Udflugt, hvor nogle slog sig sammen og kørte med Hest og Vogn, det var en Udflugt vi glædede os meget til, vi havde Mad med og mange smaa Flag der gjorde det hele festlig. Turen gik da gerne enten til Slagelse Sorø eller Jyderup, vi fik da gerne en Sejltur herfra enten til Parnæs eller Skarritssøen. Der blev slidt haardt om Sommeren i Aamosen, saa en saadan Udflugt var haardt tiltrængt. Vi tog da ogsaa sommetider til Sorø Marked hvor vi kørte med Heste og Vogn, og som jeg glædede mig meget til, og jeg husker jeg købte en lille Kurv flettet og med to Laag et til hver Side for mine smaa Spareskillinger, vi købte os da gerne det Vinerbrød eller Basser vi kunne spise, og nød Naturen med Sejltur og den smukke Akademihave. Der var da ogsaa Dyrskuerne i Jyderup, som vi somme Tider var til. Det var et smukt Syn at se naar de red og kørte paa deres Væddeløbsheste. Det var Grever og Godsejere fra Frydendal og Konsdal og andre Steder fra, de kørte gerne i tohjulede Vogne Gig, naar de red eller kørte laa Hestene næsten henad Jorden, saadan synes jeg det saa ud, men kønt var det og et broget Skue af Dyr, og flotte og festklædte Mennesker. Da jeg var 13 Aar kom jeg ud at tjene som Barnepige (sandsynligvis på Møllegaard). Paa deres Mark var den store smukke Dysse med de store Sten og det store Træ op til Vejen, mellem Nidløse og Vedde, den er fredet. Jeg passede Børn Kalkuner og Ænder. Ænderne svømmede i en Dam lige neden for den store Dysse, og vilde ikke op af Vandet om Aftenen og Kalkunerne fløj op paa Taget og satte sig saa Karlene sommetider maatte hjælpe mig med at faa dem ned. Naar jeg skulle hjem om Søndagen fulgte Kalkunerne mig til Møllen op til Vejen, jeg troede dengang det var for at de kunde li mig. Dengang var der to Møller i Nidløse, nu er der vist kun en. Om Vinteren var jeg paa Gaarden jeg før har skrevet om, malkede og gjorde hvad jeg kunde. Det sidste Aar jeg gik til Skole læste jeg saa godt som aldrig paa Lektien jeg syntes alltid jeg kunde den, og der blev aldrig Tid til det. Katekismus og Bibelhistorie kunde jeg alltid, men løb alligevel vild i Budene til Eksamen. Men naar vi havde Literaturhistorie vilde jeg gerne blade om i Bogen og læse om forskellige Forfattere eller Brudstykker af dem, som den dræbte And Svend Dyrings Hus og flere andre. Jeg ved ikke om Lærer Hansen saa det, han sagde ikke noget. Vi kom alltid tidlig op om Morgenen og en Dag faldt jeg i Søvn midt i Timen med Hovedet ned i Bordet. Men Lærer Hansen sagde til Børnene lad hende sidde lidt et Øjeblik. Jeg fyldte først 14 Aar efter at jeg var konfirmeret og en Dag skulle jeg blive tilbage og skrive en Ansøgning til Biskoppen. Jeg tror nok det var Skat Rørdam. Læreren digterede. Da begge mine Forældre er døde, og jeg selv skal tjene for mit Brød, vil jeg gerne bede den ærede Biskop om at blive konfirmeret til Foraaret. Da var det ligesom der kom en Klump op i Halsen paa mig, og tillige noget der lignede Trods. Hvorfor skulle begge mine Forældre dø, saa de skulle have 9 Øre om Dagen for at have mig. Hvorfor skulle ingen af de andre skrive til Biskoppen, kunne de ikke blive konfirmeret gik de kun til Skole et halvt Aar længere. En Nat blev jeg vækket ved at der var nogen der snakkede og bankede paa Pigekammervinduet, jeg blev saa forskrækket at jeg løb ind til Manden og Konen i Soveværelset, Pigen var ikke hjemme, det var hende de kaldte paa, fra den Tid kom jeg ind at sove i Slagbænken i Stuen. En Dag kom Konen hjem med en stor Pakke det var fint sort Kjolestof lille kort Jakke Tørklæde og Paraply. Det var Lønnen for Vinterens Arbejde. Jeg fik en fin hvid Underkjole med Blonde forneden, og flere andre Ting af min Søster jeg havde været hos. Da vi gik til Kirke min Søster og jeg, Konfirmationsdagen, faldt jeg i de lange Skørter, saa den fine Salmebog til 8 Kr jeg havde faaet af min Bror fløj henad Vejen. Jeg fik et lille Album af min Søster Anna til et Fotografi til hvert Blad 2 Lommetørklæder et lille lyserødt Tørklæde til af min Gudmor at binde om Halsen, det var i April 1898, nogen særlig Konfirmationsfest kan jeg ikke huske …. var da hjemme. Da jeg var konfirmeret kom jeg til min Plads hvor jeg havde været som 13 aarig at passe Børn, der var to Børn en i Skolealderen og en mindre. Men det var ikke godt. 4½ skulle vi op om Morgenen og ud at malke enten det regnede eller blæste, saa vi tit var gennemblødte til midt paa Livet. Vi kørte ud paa Marken den meste Tid, naar Køerne var et Stykke derfra, med Hest og Vogn en Mælkevogn der var lavet til det samme, med Kroge til at hænge Spandene paa. Den gamle Røgter flyttede den han havde en Trækølle til at bange Tøjrepælen i med. Paa en anden Gaard hvor jeg var ½ Aars Tid tørrede den gamle Røgter alltid sin Hornske af i en flig af Røgtertrøjen naar han havde spist og satte den hen i Vindueshaspen til han skulle spise igen. Det var der, de havde de gamle smukke Tintallerkener over Døren. Forresten har jeg hørt mange Aar efter at det var lidt af Mors Familie, og det var der jeg var med hende paa Besøg som Barn. Men tilbage til min Plads, da jeg var konfirmeret Folkene var gode nok, og flinke nok, men den unge Pige var en daarlig Medtjener. Naar vi malkede i Stalden om Vinteren stak hun stive Halmstraa op i Koens Patter saa Mælken kunde rende af sig selv af de to Patter, saa hun kunde blive tidlig færdig jeg har aldrig set det, hverken før eller siden men Koen fik daarlig Jver, hun sagde saa det var mig der ikke malkede Koen ren men forbød mig at sige det. Og en Dag da Dyrlægen havde været der, ruskede Konen mig i Armen, saa jeg fløj over imod Væggen og jeg ser endnu den gamle Ko i et Indelukke i Stalden, hvor vi skiftedes til at malke den. Den unge Pige tilegnede sig ogsaa bl andet ogsaa Ting der ikke var hendes, men det blev først opdaget da jeg var rejst. Hvor mærkelig det lyder, kom jeg og den lille Pige fra Gaarden, der var bleven en voksen Pige flere Aar efter til at følges ad, da jeg havde Ferie herovre fra, vi fulgtes ad fra Nidløse og til Vedde, skønt vi ikke havde set hverandre i flere Aar kunde hun ligestraks kende mig og jeg hende, og hun fortalte mig om hvor uheldig hun havde været med sin Plads, og hvor ked hun var af at være der, det var næsten min egen Historie om igen fra før, som jeg ogsaa fortalte hende. Hun kendte jo den unge Pige og forstod det saa godt og vi fortalte hverandre om vores smaa Glæder og Sorger. Det er dejligt at træffe et Menneske man ikke længe har set, og pludselig er man i den Verden man engang færdedes i, var der en Del Ondt, var der ogsaa noget godt som der er alle Vegne. Da jeg var 15 Aar flyttede jeg fra Gaarden i Nidløse til Orebo Savværk, eller rettere Verup, det blev senere flyttet til Orebo Stenlille Sogn, hvor jeg havde det saa godt næsten altfor godt, og jeg husker jeg sagde til dem, at saadan maatte det næsten være at komme i Paradiset saadan føltes det. Det var nogle dejlige gode Mennesker, og jeg havde det dejligt sammen med deres Børn, under gode og venlige Forhold. Gamle Farmor Rebiens Mor, var et elskeligt Menneske, og Bedstefar og Bedstemor ogsaa alle var de flinke og gode, og Fruen Dorthea ikke mindst. Det var imens jeg var der, at jeg en Juledags Aften gik vild, op over Bakken ved Hans Andersens. Jeg havde fulgtes med en af mine Brødre til Hulvejen ved Tejlværkerne der skiltes vi, og pludselig vidste jeg ikke hvor jeg var, det var bælgmørkt og jeg saa kun Lygtemændene der for frem og tilbage ude i Mosen, forsvandt og dukkede op igen, men dem var jeg ikke bange for. Men pludselig saa jeg en lys bred Stribe og blev glad da jeg troede det var Vejen fra Nidløse og til Verup. Jeg gik rask til men opdagede for sent det var den brede Brorsgrøft og Vandet der lyste. Det var Frost og et tyndt Lag Sne med lidt Is ved Siderne i Vandet. Vandet var temmelig dybt nede, som det var dengang, men jeg kom da op igen, men Sukkerskaalen jeg havde faaet af Anna til jul var gaaet i Stykker. Jeg turde ikke gaa for de dybe Lergrave der tæt ved, men besluttede at blive siddende men pludselig kom jeg i Tanker om, at Folk sagde der var en der gik og spøgte der. Men da jeg havde siddet og sundet mig lidt kunde jeg skimte noget mørkt som en lang Stribe, det var Diget eller Voldgærdet, der gik forved Tejlværkerne forbi Hans Andersens Ejendom og forbi Niels Pæsens og lige ned til Mosen ved min Søsters Hus tæt ved Verupgaarden. De havde længe Lyset slukket og var gaaet i Seng, men min Søsters Mand (Niels Peter Larsen) stod op og fulgte mig til min Plads i Orebo med en Lygte, jeg har tit tænkt paa at det var mærkelig han ikke skændte eller sagde noget, men det gjorde han ikke, det var langt at gaa frem og tilbage en kold Vinteraften eller Nat. Jeg var hos disse dejlige Mennesker paa Orebo, paa nær et Par halve Aar, til jeg 1905 tog paa Højskole ved Skamlingsbanken; hvor jeg var med til de store tusindtallige St. Hansfester, jeg husker ikke om det var 1905 eller 6 at Vilhelm Andersen og Bjørnson talte. Vilhelm Andersen i lys Vest og Hat Bjørnson i Skødefrakke og høj Hat. Fru Karoline i sort Silkekjole og sort Hat. Min far hed Ole Frederiksen, min Mor Karen Sophie kaldet Karen. Vi var seks Sødskende, Marie Niels Peter Hans Anna og jeg Karen Sophie, hjemme kaldet Sophie, herovre Karen eller Karen Sophie. Jeg blev gift 1912 med Marius Hansen i Gestrup. Min Mand var med i første Verdenskrig, han kom i engelsk Fangenskab, den 23 Marts 1919 kom han hjem med Fragtbaaden Primula til København, hvor han blev indkvarteret nogle Dage hos Professor Pryts i København. Vi fik hans Fars Landejendom som vi har endnu, der er meget Arbejde paa en Landejendom, hvor Folk skal gøre Arbejdet selv. Vi har haft fire Børn Gunder der blev født 1912 Olga der blev født 1914 Marie eller Misse 1920 og Hans Aage 1925. Min Datter Misse er gift med Aksel Lind de har en lille Gaard ”Havremark” i Nærheden af Haderslev, de har to Børn Karen der er i Guldsmedelære, og lige har taget Handelsskole-eksamen, Vagn der er 13 Aar og gaar til Skole, begge kvikke og opvakte Børn. Min næstældste Datter Olga døde da hun var 21 Aar, det var svært, og jeg tiggede Gud om at maatte beholde hende men jeg saa kun for mig, den korsfæstede med Tornekronen. Min Mand døde 1958, han led af Aareforkalkning, Min Søsters Mand hed Niels Larsen, hans Far hed Per Larsen/ Pæ Lausen, de boede i Udkanten af Orebo Skov, i et lille Straatækt Hus. Ude i Haven var der et kroget Træ, der strækte sine Grene ude over en lille Dam, der var intet bedre en varm Sommerdag, end at klatre paa disse Grene. Nielses Mor var lammet, og kunde ikke hjælpe sig selv, men naar Per Larsen skulle til Købmanden kunde jeg nok hjælpe hende. Jeg husker deres Datter en purung Pige, der blev ramt af en snigende Sygdom der i Løbet af kort Tid lagde hende i Graven. En Dag da jeg var ude at passe den gamle Kone, spurgte jeg Per Larsen, om jeg maatte faa Hunden Tulle, hvis den vilde gaa med mig hjem, det maa du nok sagde han den har aldrig gaaet med nogen. Da jeg skulle hjem, kaldte jeg paa Tulle, og den gik med. Jeg løb hele Vejen og Tulle bagefter, min Søster kunde se os helt oppe fra Bakken ved Hans Andersens, og jeg kom glædesstraalende hjem med ham. Naar min Søsters Mand spillede paa Harmonika sad Tulle og peb under en Stol den kunde ikke lide Musik. Nu er Huset og dets Beboere forlængst borte, jeg tror nok det var Havremark det kaldtes. Min Søster havde to Børn, en lille sød Dreng Peter der fik Hjernebetændelse da han var 7 Aar og døde, og Datteren Karen Marie. Jeg husker der tilfældig var en fremmed, der sad og snakkede i Stuen med min Søsters Mand. Jeg var gaaet i Seng, jeg sov sammen med min Far i en bred Seng i hans Stue, min Søster var ogsaa derinde og stod ved Kakkelovnen, jeg kunne se hun ikke havde det saa godt, om Morgenen kom Niels og fortalte, de havde faaet en lille Pige det var Karen Marie, vi har alltid betragtet hverandre som Sødskende. Det var i oktober, hun er 10 Aar yngre end jeg. Jeg kan huske derhjemme i Verup, at min Mor alltid gik med et Bindesjal der gik ned i en Spids eller Runding bagpaa, og krydset foran hvor det saa blev dobbelt, det var strikket og bundet foran med Bindebaan, det var alm, de andre Koner gik ogsaa med saadan strikkede Sjaler. Hverdag om Sommeren kom der en ung Pige forbi min Søsters Hus, med et Aag over Skulderen med to hvidskurede Træspande, hun kom fra Jens Steffensen (Slægtning) i Laarup, forbi Smedeanderses, hvor der var nogle smaa Marker indhegnet med Grøfter og med Led til at lukke op, der gik nogle Køer paa Græs som hun malkede. Jeg kan huske da min Far var syg, at han havde kogende Vand i en Krukke med Terpentin i, hvor han sad over den varme Damp med et Tørklæde over Hovedet, jeg ved ikke hvad det hjalp for En Dag da Doktoren havde været kom Nabokonen Stine og spurgte til min Far det var en varm Sommerdag og Solen skinnede. Doktoren havde sagt han ikke havde langt tilbage, jeg stod udenfor og hørte det. Naar jeg i de varme Sommernætter sad op i Sengen og hørte om han trak Vejret, lød Frøernes Kvækken ude fra de mange Grøfter og Kær i Mosen, som noget kært og levende og jeg følte mig ikke saa ene, men følte mig i Pagt med al Naturen i den store Mose. Den sidste Nat min Far levede var min Bror hos ham, han bad Fadervor og min Far sov stille ind, om Natten sov jeg i en Feltseng inde i Stuen, og jeg følte det som en underlig Tryghed, skønt jeg elskede min Far, og han mig, og han var glad for at han havde mig, som den sidste og yngste. Jeg ved ikke om det var Juni eller juli min Far døde, men det var en varm Sommerdag han blev begravet, der var ikke saa faa der fulgte ham til Graven, eller til Fods, op over Banken gennem Verup over Brorsgrøften op til Nidløses gamle Sognekirke, unge Piger strøede grønt forved Kisten hele Vejen, af Kurve, der var pyntet med grønt, jeg tror nok de blev bedt til det. Jeg tror nok Præsten talte ved Graven, jeg husker det var saa varmt at gaa den lange Vej. Om Eftermiddagen var der saa mange Børn at lege med, saa vi gik helt op i Legen som jeg alltid har gjordt. Naar jeg med Aars Mellemrum, kommer til min gamle Skoleby, er det med underlige Følelser jeg vandrer gennem Byen, forbi Skolen Købmand Steens Butik, hvor vi købte Tavler Grifler Bolsher og alt mulig andet, forbi Skolen Nidløsegaarden Blikkenslageren og Ringeren, ingen husker mere den lille undselige Skolepige eller den unge Pige i den aldrende Kvinde, men hun ser alt, og kender alt, Husene Gaarde Træerne og de smaa Kringelkroge, men hun smiler og fryder sig over de smaa Krusninger der som smaa Bølger paa Gadekæret, kalder Minderne frem fra en svunden Tid, saadan har det været, naar jeg besøgte Byen, og saadan vil det være, hvis jeg kommer der igen, de samme Følelser, den samme vemodige Længsel efter igen at gense min Hjemegn. Karen Sophie Hansen f. Frederiksen Gestrup pr Toftlund Sønderjylland NB. Paa vor Mark her i Gestrup er der et højt Punkt ved Understanden, hvorfra der i klart Vejr med en Kikkert kan tælles 22 Kirker samt Ribe Domkirke, og Vesterhavet i klart Vejr, jeg ved ikke om det er paa vor Mark eller lidt længere henne, paa Naboens, at det i gammel Tid kaldtes Ras Pold, deroppe, men ville nok vide det, vor Ejendom ligger uden for Byen K.S.Hansen Kilde: Brevjournal 154/65, 28/7-1965, NEU nr 20.910 fra Nationalmuseet Mit Navn er Karen Sofie Hansen f. Frederiksen. Jeg er født 8 Maj 1884 i Verup paa Sjælland. Verup er en lille Landsby i Nærheden af Aamosen. Min Far hed Ole Frederiksen, og min Mor Karen Sofie Frederiksen f. Nielsen. Mine Bedsteforældre har jeg aldrig kendt. Min Mors Forældre døde da hun var en lille Pige, og hun kom i Pleje hos nogle Mennesker der ikke var gode ved hende, og jeg husker hun fortalte, at en Dag da hun havde været allermest ked af det, og de havde slaaet hende stod hendes Mor ved hendes Seng om Natten og trøstede hende, senere kom hun til nogle bedre Mennesker. Jeg kender saa godt som intet til min Slægt, kun saa lidt. Da jeg var otte Aar døde min Mor og vi flyttede hjemmefra. Min Fars Mor døde ogsaa da han var lille, der var kun to Drenge, Min Far og hans Bror Laus Frederiksen. Min Bedstefar giftede sig igen, og der var flere halvsødskende bl a Faster Karen der boede paa Nidløse Holm, og havde eget Hus, og var gift med Vilhelm, Efternavn husker jeg ikke, da han ikke blev kaldt andet en Vilhelm. Vilhelm handlede med Kludevarer og forskelligt andet. Han havde Hest og Vogn som han kørte med. Men jeg beundrede Faster Karen, fordi hun var saa velsignet livlig, og kunne snakke, og havde altid et Smil paa Læben, skønt det vist ikke var nogen Dans paa Roser i hendes Tilværelse. Jeg husker ogsaa hendes Stue med det hvide Tejlstensgulv. Min Bedstefar der hed Frederik Jørgensen, han boede paa Aamosen og havde en lille Ejendom der, men jeg husker kun at have været der engang, og det eneste jeg kan huske var Blomsterne og Træerne, jeg kan huske de violette Moseblomster der groede der, det er alt hvad jeg kan huske. Min Bedstemor, min Fars Stedmor, gik i Barndom, som de kaldte det dengang. Aareforkalkning, jeg husker hende fra engang jeg saa hende hos min Faster Karen Vilhelms, saa jeg har slet ikke kendt mine Bedsteforældre. Der var jo tyve Aar forskel paa min ældste Søster og mig, og de kom alle ud at tjene tidlig, først da jeg var voksen hørte jeg lidt om Familieskabet af mine ældre Sødskende. For Aar tilbage stammer vi fra en Herregaard paa Sjælland, i Nærheden af Stenlille eller Skuerup men Gaardens Navn har jeg glemt. Da jeg som 15 aarig kom til Orebo Savværk fortalte Manden mig om Familieskabet, jeg fortalte det hjemme hos min Søster, det havde hun altid vidst, sagde hun, men det nyttede ikke noget, naar vi ikke selv var noget alligevel. Der var 3 Sønner der red meget ud og svirede og drak, Gaarden brændte, og hvor meget de reddede har jeg aldrig hørt. Men der var da nogle af Fars Familie der havde Landejendomme, og Jord ved Aamosen. Jens Steffensen i Laarup var lidt af Fars Familie og havde ogsaa en Landejendom, og Jord ved Aamosen, hver Dag saa vi en ung Pige med et Aag over Skuldrene og to hvidskurede Spande komme forbi min Søsters Hus for at malke Køerne, det var da jeg var Barn i halvfemserne, men det varede ikke længe, for der omkring Aarhundredskiftet, kom store Forandringer og forbedringer. Mit Barndomshjem var Fiskergaarden i Verup en trelænget straatækt Bondegaard der hørte ind under Nidløsegaarden, vistnok en Fæstegaard, Jorden blev dyrket af Nidløsegaarden, men for faa Aar siden blev den nedrevet, som ubrugelig til Beboelse. Da vi boede der i Firserne og halvfemserne var der 3 store Længer der i den ene havde min Far Værksted, og i den anden opbevaredes Maskinerne fra Nidløsegaarden. I Stuehuset var der Plads til to Familier. Der var aabent Ildsted i Køkkenet, og Bilæggerovn i Stuen. Men der var hyggeligt i Stuen om Vinteren naar Lampen blev hængt ned i Nærheden af Kakkelovnen, hvor Mor sad i sin Stol og strikkede eller spandt, og Far læste højt af en Bog, selv vilde jeg gerne sidde ved Mors Stol paa en Skammel, og tegne Figurer i Asken paa Kakkelovnspladen, mens min Søster Anna hæklede. Vi havde Stengulv i Stuen Bræddegulv i Sovekammeret og et andet lille Kammer. Jeg tror nok der var Brosten i Køkkenet, det mener jeg bestemt at kunde huske, og jeg synes ogsaa vi havde Overdelen af et Komfur, Pladen med Ringe foruden det aabne Ildsted, hvor Gryden hængte i en Jernkrog over Ildstedet, der sved min Mor engang 2 nye Skjorter, som hun møjsommelig havde syet med Haanden, hun syede alt med Haanden. Kjoler havde vi en Sypige til, vi havde ikke saa mange af dem. Naar vi kom ind i Gangen eller Forstuen var der en Dør til Stuen og en Dør til Køkkenet. I Stuen havde vi Møbler efter Behov. En alm Kiste naar vi kom ind ad Døren til højre, tæt ved Døren, en Stol, en Bænk med Endebænk ud i et med lidt udskaaren Ryg der gik op til Vindueskarmen, med Skodder forneden til at skubbe frem og tilbage et langt Bord med Stole forved, et Skab, Madskab fra 17 Aarhundred en Stol og Dragkiste, med 6 Messinglysestager, stammende fra Slægtsgaarden, og andet en Dør ind til Soveværelset Mors Lænestol, Kakkelovnen, og Tørvekassen, en stor Tørvekasse med Hængsler og Laag, paa Endevæggen ud til Forstuen, 3 Vinduer i Stuen, et paa Gavlen. 2 Dobbeltsenge i Soveværelset, et Bord mellem de to Senge. Min Far og Mor sov i den ene Himmelseng min Søster og jeg i den anden, bagpaa Bordet Medisinflasker. Kakkelovnen stod i Muren og vendte en flad Side ud til Sovekammeret ellers stod hele Kakkelovnen i Stuen og var afskærmet ved Væggen med malet Sinkplader, ved Enden af Sengen en Stol, Krogstolen kaldet, hvor vi Børn kunne sidde og komme i Tøjet, uden at have travlt med at komme derfra, paa Grund af Varmen. Jeg husker ikke om jeg har skrevet vi var 6 Børn 3 Drenge og 3 Piger, min ældste Søster var 20 Aar ældre (Marie) end mig, og var gift paa det Tidspunkt jeg skriver om, de andre var ude at tjene. Peter vilde gerne været Lærer, men det var der ikke Raad til, han kom i Snedker og Tømrerlære. Hans kom ud at tjene da han var 7 Aar og skulle vogte Kvæg, det var en god Plads, og han var der i mange Aar. Jeg husker han var hjemme i sit fine nye Tøj med det fine hvide Kravetøj. Tøjet havde han selv tjent til. Men Mor strikkede uldne Trøjer til dem og hjalp dem saa godt hun kunde, selv var hun ikke rask hun led af Bronkitis og Astma. Fattige Folk var fattige dengang det var næsten ikke Kroner men Ører de fik for deres Arbejde. Men de kendte ikke andet, og var vel ligesaa godt tilfreds for det. Himlen var jo lige saa høj over dem som nu, og Solen skinnede lige saa klart og Blomsterne duftede ved Grøfter og Kjær, alligevel tror jeg Tilværelsen havde været lidt lysere om ikke Fattigdommen havde lagt sin knugende Haand saa tungt, paa deres Skuldre. Pengene var faa og smaa. Det var gerne min Bestilling at gaa til Købmanden. Købmanden boede omme paa Gaden, det var Købmand Johansen, en pæn Mand i Kravetøj Søndagstøj og Lædersko, blankpudsede, jeg beundrede ham, og særlig hans Døtre Kirsten og Anna. Kirsten havde fine Guldringe paa Fingrene. Købmanden ser jeg for mig saa tydelig som saa jeg ham i Gaar. I Butikken kunde vi faa alt, fra Spegesild til alle finere og søde Sager. Der hentede jeg Fransbrød Spegepølse og Brændevin til Far der altid fik et Par Snapse til Maden, men intet derudover, det fik enhver Arbejder og Daglejer dengang, en Flaske Brændevin kostede dengang 25 Øre, et Fransbrød ligesaa Vinerbrød eller Basse 2-4 Øre. Vi Børn maatte ikke gaa om paa Gaden og lege uden Forlov, Fiskergaarden laa lige bagved tilligemed nogle enkelte Huse. Mor var altid bange vi skulle komme i Klammeri med andre Børn. Der var ogsaa dejligt ved mit Barndomshjem med de store Marker og Orebo Skov saa tæt ved, for at komme ind i Skoven, i Kærmosen skulle vi over en bred Grøft med et Bræt over, der var flere smaa Bække eller Grøfter der kom rislende og klukkende og blande sig med den store Bæk ind til Skoven. Kærmosen i Forskoven var noget for sig selv, nærmest moset eller sumpet med gamle lavstammede Træer og Buske, længere inde i Skoven var der almindelig Bøgeskov. Der var ogsaa en temmelig høj Banke inde i Skoven, hvor vi om Sommeren naar vi var nogle Børn sammen, legede op paa Troldens Banke og andre Lege. Legen bestod i at vi gemte os mellem Træerne paa nær et Par Mand. Naar der saa var Rolighed paa Banken stormede vi alle derop, syngende Op paa Troldens Banke, han er aldrig hjemme han er ude at drik sig ful for alle sine Penge. Det gjaldt saa om at gribe saa mange som mulig, der saa hørte med til Troldene, og saadan gentog det sig. Neden for Banken groede gule Hanekamme som vi gerne skulle have en Buket med hjem af. Ikke saa langt derfra var en anden stor Skov Tersløse Bøgeskov. Naar man kommer fra Sorø gennem Bromme Granskov Bro Mølle og Holbergs gamle Gaard i Tersløse, gaar Vejen gennem Tersløse Bøgeskov til Nidløse og Verup. Hver Sommer blev der holdt Friluftsmøde i Tersløse Bøgeskov, det er vel Sorø Akadimi der ejer de Skove fra Holbergs Tid. Jeg var 8 Aar da min Mor døde, og jeg mindes den trøstesløse Tomhed da min Mor ikke kom mere. Mor døde i Februar, det var koldt, og jeg kan huske jeg sad paa Tørvekassen ved Siden af Kakkelovnen og frøs, da Far glemte at fyre. Og jeg husker den Snesjap der var paa Gulvet i Ligkapellet. Mor kom ikke ind i Kirken som nu. Da min Mor var død kom min Far og jeg ned paa Aamosen til min Søster der var gift og boede dernede. Jeg havde to kønne Dukker Sida og Karen. Karen en stor Dukke med sort Haar røde Kinder og Mund, som Far havde lavet til mig. Far lavede meget i Træ, som jeg før har fortalt om, ellers arbejdede han ved alt, men jeg tror ikke godt han kunde arbejde ved svært Arbejde, da han engang var falden ned og kommen til Skade. Da vi flyttede vilde min Far have jeg skulle give nogle smaa Drenge mine Dukker, da jeg vist ikke fik Tid at lege med Dukker mere, saadan saa han paa det, ellers vilde han nok have jeg skulle lege. Min Far fik en Stue hos min Søster, og jeg hjalp med at passe Børnene. Jeg havde det godt og jeg lærte kun Orden og Renlighed, da min Søster var meget dygtig og ogsaa tidlig havde lært at arbejde. Men jeg manglede Mor, skønt jeg ved hendes Kærlighed har fulgt mig ud over Død og Grav. Min Far var glad for at have mig, og jeg bad aldrig forgæves om en To eller 5 Øre til en Sukkerstang eller andet Slik. Købmand Stens Butik var lige ved Skolen; der var tre Købmænd i Nidløde dengang der handlede med forskelligt. Jeg delte Værelse og sov i samme Seng som min Far til Natten før han døde. Naar jeg i de varme Sommernætter sad op i Sengen, og hørte om Far da trak Vejret, lød Frøernes Kvækken ude fra de Grøfter og Kjær i Mosen ind til mig saa jeg følte mig ikke helt alene, og jeg ser altid paa dem som mine Venner fra Barndommen, der vaagede med mig. Da jeg var tretten Aar kom jeg ud at tjene, og tjente til det meste af mit Konfirmationstøj. Og jeg husker min Madmor da hun kom hjem med de fine Sager sort Kjoletøj Jaket og Paraply hvidt Undertøj som jeg fik af min Søster, hvor jeg havde mit Hjem, og hun sørgede for mig paa mange Maader. Jeg tror ogsaa nok det var en god Løn for en Vinter, men der var ogsaa meget Arbejde med det meget Tørvesmuld, der skulle renses med et Sold, naar frosten sad knitrende mellem Tørvene og Tørvehusmuren var Fingrene stive af Kulde, og Støvet satte sig i Hals og Hoved. Der var mange Køer at malke 10-12 til hver. Men der var varmt i den varme Kostald og Folkene var flinke. Vi var 3 Piger, en der var yngre end jeg og en der var 18-19 Aar, den yngste passede Børn. Men vi blev aldrig skilt fra, naar der blev lavet ekstra til fremmede. Jeg sov i samme Kammer og Seng som den store Pige, og da der en Nat blev banket paa Vinduet af nogle Karle, der vilde ind til hende, blev jeg saa forskrækket at jeg løb ind til Manden og Konen, siden den Tid kom jeg ind at ligge i Slagbænken i Stuen resten af Vinteren, det var gode og flinke Mennesker. Den Vinter gik jeg til Præsten. Sommeren før jeg gik til Præsten var jeg hos en Bror til John Rasmussen, i Verup. Den Sommer læste jeg slet ikke paa Lektien, det var der ikke Tid til jeg gik 4 Dage til Skole i Ugen, som det kunde lade sig gøre den Gang, men jeg kunde altid Lektien fra før. For at blive konfirmeret naar man ikke var fyldt 14 Aar skulle der søges om det. Og en Dag da de andre Børn var gaaet fra Skole skulle jeg blive tilbage og faa Ansøgningen skrevet. Lærer Hansen dikterede. Ærede Hrr Biskop. Da begge mine Forældre er døde og jeg selv skal tjene til mit Brød, vil jeg gerne bede Biskoppen om at blive konfirmeret kom Trodsen op i mig og var ved at snøre Halsen sammen, jeg følte det ydmygende, hvorfor skulle de andre Børn, Anna og Jens i det fine Tøj, hvorfor skulle de ikke skrive ligesom jeg, men gaa ½ Aar længere til Skole. Jeg har før skrevet om den daarlige Plads jeg fik da jeg var konfirmeret, hvor Pigen skyldte mig for at jeg ikke malkede Koen ren skønt det var hende selv, og Konen ruskede mig, saa jeg fløj ind imod Væggen og slog mig, men de troede Pigen, der var saa meget Arbejde, og saa mange Køer at malke, i det lange vaade Græs om Morgenen, længe før Dag, jeg kunde ikke faa det vaade Tøj tørret, havde ingen Tid til det. Om Aftenen kunde jeg ikke faa Ænderne op af Dammen og Kalkunerne fløj op paa Taget af Udhuset, men alt faar en Ende, og først da jeg var rejst blev det opdaget med Pigen at hun baade løj og stjal. Aaret efter som 15 aarig kom jeg til Rebiens paa Orebo, Savværksejer, og jeg fik det saa godt, som jeg synes det maatte være at komme i Paradiset, det sagde jeg ogsaa til dem. Det var nogle dejlige Mennesker, og jeg havde det dejligt sammen med deres Børn og gik som jeg var hjemme. Jeg var der med undtagelse af et Aar, til jeg rejste paa Højskole 1905, hvor jeg havde en dejlig Sommer. Det var paa Skamlingsbankens Højskole hos Georg Himmelstre.. Den Sommer mindes jeg altid med Glæde og Taknemmelighed. Jeg har da en enkelt Gang besøgt hans Grav paa Vejstrup Kirkegaard v Kolding. Min gamle Lærer fra Nidløse Skole mindes jeg ogsaa altid med Glæde og Taknemmelighed. Jeg har før fortalt om Eksamensdagen hvor der blev trakteret med Chokolade og Kager i Skolestuen, og hvor vi bagefter maatte lege danse og more os som vi selv vilde. Hvert Barn havde 25 eller 50 med til at more sig for, og der var meget at faa for Pengene. Basser til 2 Ø Stk smaa Ringe i Æske til 5 Ø Sukkerstænger til 2 Ør og meget andet, der kunde da ogsaa altid blive til en Pose Brøstsukker Bolsher at tage med hjem. Lærer Hansen var Kirkesanger i Nidløse Kirke jeg beundrede ham altid naar han gik op og ned af Kirkegulvet og sang, jeg syntes det lød saa flot naar Skoene knirkede. Naar vi var ude i fri Rum legede vi tit Ujleg og Ingleg) Udleg og Indleg, hvor vi delte os i to Hold, hvor Bolden blev kastet fra det ene Hold til det andet, den der saa kunde gribe Bolden skulle kaste den igen og saafremledes. I Frikvarterene i Skolen havde vi det altid dejligt med det store Gadekær midt i Byen. Drengene fangede Karusser i en Tørvekurv og Pigerne entrede ud paa den store Sten, der laa et stykke ude i Gadekæret, jeg ved ikke om den ligger der endnu, eller den forlængst er fjernet. Nidløse er en smuk Landsby, med det store Gadekær midt i Byen, og Kirken paa Bakken. Og jeg synes Byen er omtrent som den Gang jeg gik til Skole med Undtagelse af nogle Nybygninger. Der er Haandværker Købmand Præstegaarden Missionshuset Nidløsegaarden. Der er Blikkenslager Kristoffersens Forretning som dengang. I Missionshuset gik vi til Søndagsskole, hvor enten Præstefruen eller Marie Sypige fortalte fra Bibelhistorien, der var da ogsaa Manden en Gang imellem, hvert Aar var der den store Juletræsfest for Børnene hvor der blev leget og sunget og danset om Juletræet. Og hvor Bønderkonerne kom med det dejligste Smørrebrød i store Kurve som de trakterede Børnene med. Det var et imponerende stort Træ fra Loft til Gulv, (omvent) i den store Sal. Naar Træet var plyndret begyndte Legen. Det var Blikkenslager Kristoffersen der ledede Legen, der var mange Børn, og aldrig har jeg set nogen der kunne sætte Legen i Gang som han. Der var mange Lege som Tin Ting Tingelinge Later Blymatroser Bom Bom Bom, se til højre, se til venstre hele Regimentet drejer om. Syngende i Takt skiftevis med opløftede Pegefingre og Armene i Albuestilling, to Hold der mødtes, og gjorde omkring … … Den Leg kender de vist alle) saa er der den fattige og den rige Fugl. Blikkenslager Kristoffersen førte an, og gik foran i Legen. Den rige Fugl kommer susende kommer brusende alt over Mark og Dale, og ser du det du fattige Fugl hvor mine Fjer de prale, de prale. De kom susende og brusende med Armene som Vingeslag (Delt i to Hold og syngende) Den fattige Fugl kommer hinkende kommer linkende alt over Mark og Enge, og ser du det du rige Fugl hvor mine Fjer den hænge, de hænge, og har du lidt at give mig, saa giv mig det af Naade, af Naade. Den fattige Fugl, tog hvad den kunde faa fra den rige. Saa var der den. Over Sø og Land, syngende altid i Flok. Jeg gik mig over Sø og Land, Sø og Land der mødte jeg en gammel Mand, han sagde saa han spurgte saa, og hvor har du vel hjemme. Jeg har hjem i Trampe Land, Trampe Land alle dem som trampe kan, de har hjem i Trampe Land, gentages hver Gang, med Hosten og Nysen og Klappen af alle Børnene. Nu har vi jul igen, i Rundkreds syngende. Nu har vi jul igen. Nu har vi jul igen. Julen varer ved til Paaske. Nej det er ikke sandt, nej det er ikke sandt for der imellem har vi Faste. Tornerose i Rundkreds syngende. Tornerose var et vakkert Barn, vakkert Barn, vakkert Barn. Hun boede paa sit høje Slot, høje Slot, høje Slot. Der kom den onde Fe derind, Fe derind, Fe derind. Nu skal du sove i hundred Aar, hundred Aar. Da kom den unge Kongesøn, Kongesøn, Kongesøn. Nu skal du ikke sove mer, sove mer, sove mer, for nu skal alle more sig, more sig. Dansede rundt. Vi spillede Vip. Det samme som Pind. To Tejlsten blev sat paa Kant med et lille Mellemrum, en kort Pind blev lagt over de to Sten, og man spillede ud med en længere Pind, man lavede et Maal med en Pind som man ridsede i Jorden den der kom nærmest Maalet skulle spille ud. Klap op (skiftevis. Klap op, er en Leg hvor man staar med Hænderne for Ansigtet op mod en Mur udendørs, og tæller til ca 15-20 naar man har talt klapper man 3 Gange paa Muren, og siger 123 Klap op for mig selv, derefter ser man sig rundt til alle Sider og Hushjørner om man kan se de andre, det gælder om at gribe en, der saa skulle staa ved Muren og klappe op, for de andre der legede med gjaldt det om i en Fart at komme og slaa de 3 Klap paa Muren, og sige 123 Klap op for mig selv, naar den anden havde fjernet sig for at se efter de andre. Den der blev grevet skulle saa staa ved Muren og klappe op og dem der klappede op for sig selv kunde ikke gribes og skulle ikke staa. En anden Leg som et Par Københavnerbørn kom med til Skolen var, Kartoflen gror. Kartoflen gror imellem mine Lodder (smaa Stk Ager. Legen gik ud paa, at man sad paa en Bænk i Række med Hænderne paa Ryggen, hvor der vandrede et Lommetørklæde fra den ene til den anden, mens at man sang Kartoflen gror imellem mine Lodder, den der saa opdagede Lommetørklædet hos, skulle saa staa. En Mand skulle staa foran og opdage hos hvem det var. Hænderne skulle blive paa Ryggen, saalænge Lommetørklædet vandrede. To Mand frem for en Enke. Legen bestaar I at man stiller sig op to og to ude I det fri, 2 og 2 bagved hverandre. Foran Rækken staar Enken og raaber to mand frem for en Enke, eller Ægtepar herrut, de to der staar nærmest løber hurtig ligeud hver til sin Side Enken. De to prøver at komme sammen igen, mens Enken ligeledes forsøger at fange en af dem, lykkes det hende, skal den der bliver tilbage være Enken, og raabe ud, hvis ikke skal Enken staa til hun fanger en. Det var en morsom Leg for Børn og unge ude i det fri. Men Plads skal dertil. Paa Københavns Gader gaar det ikke. De fleste kender den vist. Der er en lille Leg om Pebernødder for Børn. Man sidder ved et Bord, hver med nogle Pebernødder, man lægger Haanden over eller i Haanden, og siger, Nød Hinne alle minne gæt hvormange, den der saa gætter rigtig skal have de vundne Pebernødder. (gammel Sønderjysk. En anden. Børnene laver et lille Hul i Jorden smider nogle Lybbeser Mameler Kugler rundt om Hullet i Nærheden, sparker til dem med Skosnuden eller en Pind, den der faar de fleste i Hullet har vundet, og de andre maa betale, de har hver sine. Jeg har før fortalt om mine Legekammerater i Verup, da min Mor levede, det var Naboens Børn, der var ogsaa min Mosters Børn, min Mors eneste Søster, hendes Mand var Slagter og Kurvefletter, der var min Gudmors Børn Marie og Rasmus min Gudmor boede ogsaa i Verup oppe paa Banken nær Fattighuset, de havde selv Hus, der havde vi frit Spil til at lege, de havde en Stue der ikke blev brugt og hvor der kun stod en stor Kiste, der maatte vi lege saa meget vi vilde, naar jeg var deroppe, og et andet enkelt Møbel. Og den sjoveste Leg var at lege Hund, den ene skulle kravle paa alle fire og gø som en Hund, og fange de andre, vi for jo rundt i Stuen, og gemte os bag Kisten og hvor vi kunde, den der saa blev fanget skulle være Hund, det gik jo ud over Strømperne, men Sjov var det, det var jo for de mindre, men man glemte alt og alle. Min Gudmor syede Kludesko til mig. Saalerne lavede hun af Reb, ikke saa tykt, formede helt Saalen fra indvendig midten til Hæl og Taa, Overlæderet af stærkt Tøj, bagefter blev de tjæret og tørret de var umaadelig stærke. Jeg var saa glad for min Gudmor, altid var hun saa mild og god, hun bagte de dejligste Pandekager med Blaabær, som hun plukkede paa den anden Side Aaen, i Aamosen. Det var en Sorg, da de solgte Huset, da jeg var konfirmeret og flyttede til Kallundborg. Der var ogsaa en stor Grusgrav hvor vi legede meget, hvor Svalerne fløj ud og ind uden at ænse os. Hos min Søster paa Mosen var mine Legekammerater Kristen Pæsens Jens, en lille tynd Dreng, vi legede meget sammen, dæmmede op Vandet i en bred Bæk der gik uden for min Søsters Have, og legede det var en Ø ude i Ejderen, vi gik til Skole sammen, jeg husker aldrig vi var Uvenner. Jeg har ikke set Jens siden vi blev konfirmeret. Saa var der Karen Helga Laura og Maren Sophie ingen af dem har jeg set siden jeg kom herover, eller hjemmefra 1905. Vi gik til Skole sammen Karen var min bedste Veninde vi lavede Kopper og Tallerkener af Leret i Lergraven og vi fulgtes ad paa Mosen naar vi kom hjem fra Skole, alle arbejdede de paa Mosen eller Tejlværkerne, der var jo de to store Tejlværker Verup og Nidløse Tejlværker, jeg vil da ikke sige det var alle der arbejdede paa Mosen, men Størsteparten i Mosesæsonen, min Søster rejste Tørv paa Mosen og hendes mand skar Tørven op, det var da jeg gik til Skole, senere fik de en Landejendom, og arbejdede for dem selv. Der var et lang Stykke Vej ud til Aaen, var det varmt tog det gerne lang Tid, der skulle helst ses om der var kommet Unger i Viberederne. Var det varmt laa Snogen og boltrede sig i Hjulsporene eller Grøftekanten, men den brød vi os ikke om. Hugormen var vi bange for. Dengang var der et Fuglekor saa smukt og forskelligartet som jeg tror det kun findes i de store vidtstrakte Mosearealer. Min Søster og hendes Mand var begge to meget dygtige og sparsommelige Folk, og de boede i mange Aar i den nye Ejendom paa Holmen, til de ikke kunne have den længere men byggede ”Holmely” ved Dianalund, N. Larsen. Det er dejligt at skrive, men der er ogsaa noget ved at blotte sig, noget ydmygende, det sidder vel i os alle, at vi gerne vil være noget, lidt selvhævdende, skønt vi kender vor Lidenhed, men det er vel ogsaa rent menneskeligt at det er saadan (Lidt om mit Legetøj (fra min første Barndom. Af min Bror der dengang var i Snedkerlære fik jeg til jul et fint poleret Syskrin, som jeg har endnu, og er brugt siden, det er ikke kønt mere men kan jo ikke bruges i saa mange Aar uden det er at se paa det. Jeg fik det til jul da jeg var en lille Pige, da min Mor endnu levede. Fra Købmand Stenn i Nidløse fik jeg et lille Blikkrus med smaa fine Ornamenter paa, med Laag til at vippe op og ned som jeg var meget glad for, samt en lille lyserød Serviet der skinnede som Silke. Min Far hulede en Sytraadsrulle ud der passede til et Julelys som Lysestage. Far var fingernem og opfindsom, og med disse tre Ting legede jeg med i Juledagene og jeg husker jeg var saa glad for disse Ting. Jeg fik ogsaa en dejlig lille Trævugge med Gænger som min Bror lavede til mig. Vuggen har vi endnu alle min Søsters Børn har haft den, nu har min Datters Pige den, Karen Lind, der er i Guldsmedeforretning i Skagen. Mine fire Børn har Navnene Gunder ældste Olga 21 Aar død 1935, Misse kaldet eller Marie gift med Aksel Lind ”Havremark” Haderslev Hans-Aage. Gunder og Hans-Aage hjemme og passer Landejendommen her i Gestrup. Misse har to Børn Karen og Vagn, Vagn Skoleelev 16. Jeg har ikke noget hjemmefra af Betydning dem der var gift fik hvad der var, forsaavidt og der var ikke meget. Vi var fattige, men vel ikke mere fattige end andre af vore lige. Vi manglede aldrig noget at spise. Øl syntes jeg altid vi havde, Rundt om paa Gaardene stod Ølkanden paa Bordet en Trækande med Vippelaag, saa de kunde drikke naar de vilde. Et Sted jeg var tørrede den gamle Røgter selv sin Hornske af i en Flig af Røgtertrøjen og satte den i Vindueshaspen, til han skulle bruge den igen. Jeg kan huske min Far fortalte at et Sted hvor han tjente fik de tit tyk Mælk med sur Fløde rørt op med Allehaande til at dyppe Brødet i, i Stedet for Fedt og Smør. Mine Sødskende fik det alle godt, ikke store Jordbesiddere, men de fik alle en Landejendom. Men fra mine Barndomsaar varede det ikke længe før det hele forbedredes og blev anderledes. Nu er det somme Steder ved at være formeget til den anden Side. Der er flere af mine Sødskendes Børn der er i gode Stillinger og har det godt, og vi har det vel alle godt, naar vi er raske og kan se vort Udkomme er der meget at være taknemlig for. Karen Sophie Hansen Kilde: Brevjournal 94/67, 8/11-1967, NEU nr 24.109 fra Nationalmuseet Først vil jeg fortælle lidt fra den Plads (i Verup, Niløse s), jeg som femtenaarig ved Aarhundredskiftet kom til, og som jeg syntes næsten maatte være som at komme i Paradiset, saadan føltes det at komme til saadanne virkelig gode Mennesker. Og hvor jeg havde det saa dejligt sammen med deres egne Børn. Der var sels Børn, alle kunde de spille, men dog ingen som deres Far. Naar han spillede var det næsten alltid naar hele Huset var gaaet til Ro, at han satte sig til Klaveret. Tit naar jeg var gaaet i Seng, og jeg hørte ham spille, listede jeg lydløst op af Sengen, og stod ved Døren og lyttede til hans betagende Spil. Jeg er ingen Musikkender og har ingen Forstand paa Musik, men der var noget ved hans Spil som ikke kan forklares, som om man blev baaret paa usynlige Vinger hen hvor der hverken var Tid eller Sted og hvor det var lige nær til Smil eller Graad. Der var mange smaa Pudsigheder med Børnenes Bedstefar, som vi kaldte ham, og var Børnenes Bedstefar, havde tit mange Løjer og Morskaber for med Børnene, og han fortalte dem, at hvis de kunde komme til at drysse Salt paa Halen af Storken kunde de fange den. Og en Dag saa jeg en af de smaa Drenge styrte af Sted med en lang Stok inde i en stor Kornmark, han vilde fange Storken som han havde set, men det lykkedes ikke. Det var i Huset paa et Savværk jeg var. Det var store Træer fra Skoven der blev kørt hjem til Savværket hvor de blev opskaaret, og lavet forskelligt af dem, som for Eksp Skovleskafter. Jeg husker der blev kogt Vand i en stor Vadskekedel hvor Skafterne kom i, hvorefter de kom i en af tykke Brædder sammenslaaet Presse, hvorfra de, fra et lige Stykke Træ, fik den Bøjning de skulle have for at blive til Skovleskafter. De leverede mange Skovleskafter til forskellige Kunder rundt om i Landet. 1905 rejste jeg paa Højskole, min Bror havde været paa Højskole, og jeg vilde ogsaa gerne have et Højskoleophold. Jeg skrev til Skamling fordi jeg vidste der var saa kønt, og da jeg havde faaet Programmet derfra var der ingen Tvivl om at det skulle være der, skønt Skolen ikke var Statsanerkendt, da den var nyopført alligevel vilde jeg dertil, og som jeg aldrig fortrød. Jeg tror nok det var 35 Kr i Maaneden jeg gav, der gik jo ogsaa alltid nogle Penge til Bøger og andet, men jeg slap da igennem skønt det var ved at være smaat tilsidst saa jeg maatte laane 10 Kr af min Søster. Det var en dejlig Tur derover til Højskolen jeg havde aldrig været uden for Sjælland før og jeg frydede mig over Rejsen, den smukke Sejltur over store og lille Bælt, og den dejlige Natur. Vi skulle alle mødes paa Hotel hvide Hest i Kolding, hvorfra vi blev hentet med Hestekøretøj, med to Rækker Bænke langs Vognens Sider. Vi kom da ogsaa til et dejligt veldækket Bord med al slags nyslagtet Mad. Jeg har jo skrevet om Højskolen før, hvor dejligt det var, og hvor godt der blev taget imod os, og det gode Kammeratskab hvor vi lærte hinanden at kende, og som jeg endnu mindes med Glæde og Taknemlighed. Der kunne jo heller ikke let findes smukkere Sted, end netop der ved det historiske Sted ved Skov og ved Strand. Det var dejligt en Sommermorgen at staa tidlig op, for at gaa sig en Tur til Stranden for at faa sig et Morgenbad i de friske Bølger. Jeg husker en Morgen vi gik nogle Stk til Stranden for at bade, vi skulle jo være hjemme til Morgenandagten der alltid blev holdt enten i Dagligstuen eller i Forstanderens Værelse. Den Morgen blev vi enige om at lægge vort Tøj i en Fiskerbaad der laa fortøjet der, men det skulle vi ikke have gjort, for pludselig viste Fiskeren sig han var gal og skældte ud, da han skulle bruge Baaden, og vi maatte nøgne samle vort Tøj sammen og komme af Baaden. Efter 3 Maaneders Forløb, hvor jeg havde været hjemme at hjælpe min Søster, rejste jeg tilbage til Højskolen igen som Stuepige, og jeg havde det dejligt der i gode og smukke Omgivelser, det var dejligt at være mellem andre unge. Ind imellem var jeg et Aars Tid paa en Gaard i Nærheden af Haderslev (i Magstrup By), jeg vilde lære Husholdning, saa det gav ikke meget til Løn. Jomfru kaldte de det; Det var ogsaa gode og dejlige Mennesker, men lidt gammeldags af den gamle Skole. Brødet bagte vi selv, i et stort Dejtrug, det blev tillavet af malet Rug og lunkent Vand med en Surdej i for at hæve. Det blev æltet med Hænderne, det var et Stykke Arbejde, naar Dejen var stor som den var, til en Familie med 10-11 Medlemmer. Naar Dejen var æltet blev den hyltet til med en ren Dug eller et stort hvidt Klæde, med en Skraapude over, den skulle staa og hæve Natten over hvor der saa igen blev taget en Surdej af Dejen til næste Gang Bagning. Der blev bagt mange Brød omtrent til en Maaned eller 3 Uger det smagte dejligt med Mejerismør og Sirup paa men da ogsaa med andet, og jeg syntes det blev aldrig rigtig tørt. Skønt det jo nok tilsidst kunde begynde at prikke lidt udenom. Dagen efter skulle Brødet bages, det blev slaaet op og formet, og Ovnen blev gjort klar til Bagning. Det var Mandfolkene der stor for det med Ovnen. Først blev der kørt Pindebrænde Kvas og Tjørn hjem, hvorefter der blev fyret i Ovnen med Brændselet, til Ovnen havde den bestemte Varme, for dem der var vant til at fyre i Ovnen var det ingen Besvær. Naar Ovnen var varm blev den grundig udfejet og bagefter afvadsket med rene Klude. Derefter blev Brødene skubbet ind, med en Skøffel eller vad det nu var den kaldtes. Naar Brødene var bagt kom de i en Kiste med Laag at de ikke skulle tørres. Naar Brødene var kommen ud af Ovnen, blev der bagt Smaakager og andet Bagværk i den samt Fransbrød. Her hvor jeg bor, havde de ogsaa alltid bagt alt i Ovnhuset i den store Ovn, men lidt før jeg kom, havde de revet Ovnhuset ned og bagte siden i Komfur. I den første Verdenskrig kom Brødbagningen mig tilgode, da vi bagte alt vort Brød selv, havde vi ikke haft lidt Rug selv havde vi nærmest sultet, det var ikke stort andet end Erstatning Savsmuld og den Slags, Fransbrød kunde vi ikke bage da det kun blev til en Slags Klister. Hver Mandag var det næsten almindelig at Gaardejeren kørte til Stads, Haderslev, med nogle Sække Korn bagi Vognen hvor han saa kom hjem med forskellige Varer som der var Brug for, for ikke at forglemme Akkavit. Tilmed havde de faaet en god Dag ud af det paa Gæstgivergaarden, hvor der serveredes god Mad, Snapse skortede det ikke paa, saavel som en Kop god Kaffe. I Kirken havde de fra gammel Tid deres egne Pladser, hvor ingen andre satte sig. Jeg husker jeg synes det var mærkelig, det var jeg ikke vant til fra Sjælland, hvor vi satte os i Kirken hvor vi vilde. Da jeg havde været et Aarstid nær Haderslev hvor jeg lærte Husholdning, rejste jeg tilbage til Skolen igen som Stuepige. Jeg husker det var en dejlig Foraarsdag hvor Fuglene sang og hvor Lærken svang sig jublende over mit Hoved. Det var som en Hymne fra al Naturen til Skaberens Pris. Selv var jeg ung glad og lykkelig, og frydede mig tilfulde over den smukke Natur, da jeg syklede ud af Landeveken, uden at tænke paa at der kunde komme Skyer paa en blaa og klar Himmel. Egentlig havde jeg haft Lyst til at blive Sygeplejerske, og jeg snakkede med Forstanderen om det. Han syntes saa jeg skulle betænke mig lidt paa det. Forstanderen skaffede mig saa en Plads paa et Mejeri gennem hans Ven L. R. Povlsen, og jeg kom til nogle gode Mennesker (i Branderup). Saavidt jeg husker var det en Novemberdag jeg syklede fra Skamling til min nye Plads, da jeg kom til Toftlund var jeg inde at spørge om Vej i Valdemar Uldals Forretning. Og jeg husker da jeg syklede ud ad Landevejen laa Landskabet for mig Husene Gaardene Markerne og det altsammen, og jeg saa de smaa Ejendomme et Stykke fra Vejen, som smaa Blomsterhaver spredt ud over Markerne dukke frem, hvoraf et af dem uden at ane det blev mit Hjem. Pludselig da jeg syklede blev jeg grebet af Hjemve, paa engang følte jeg mig saa ene og forladt, aldrig havde jeg længts en Dag, skønt jeg havde været ude siden mit 13 Aar. Det var som en Sygdom der pludselig kom over mig og som holdt sig den første Tid; jeg kunde ikke holde Taarerne tilbage, skønt jeg blev godt og venligt modtaget af Bestyreens Kone der gjorde alt for mig med sin Venlighed for at jeg skulle føle mig godt tilpas. Det var da ogsaa gode og flinke Mennesker jeg kom til, og hvor jeg var til jeg blev gift. Da jeg havde været en lille Tid i Huset kom jeg ud i Mejeriet. Det var et stort Mejeri jeg var kommen til. Det var et dejligt Arbejde. Tidlig skulle vi op om Morgenen fra 4½ til 5 men saa fik vi ogsaa til Gengæld alltid et Middagshvil fra 2-3 om Eftermiddagen. Min Dragt bestod af kort Bomuldskjole med korte Ærmer hvidt Forklæde og Træsko, dengang var der ingen Gummistøvler. Naar jeg kom op om Morgenen bestod mit Arbejde bl andet af at beklæde Drillerne med Pergament Papir Frysebakspapir. Papiret laa i en Balje med Saltlage, og det blev lagt Indvendig i Drillerne hvor det gik saa højt op over Drillens Kant at det kunde lægges over hele Overfladen saa det dækkede Smørret, det blev formet med Fingrene til en Roset eller Stjerne der dannede Overfladen, der var for det meste en syv til otte Stk Driller om Dagen, ligesom der var Mælk til. Drillerne var saavidt jeg husker til ca 80-90 eller deromkring Stk. Det store Flødebasin blev pumpet op, naar det var sket blev der aabnet for en Hane i Basinet og den syrnede Fløde blev ført over i Kernen. De første Gange jeg selv skulle passe Kærnen var jeg ikke glad for det, hvad om jeg gjorde forkert det var en stor Kerne til Tusinde af Kroner. Først skulle Kernen gaa med rask Fart et Stykke Tid, til man skønnede der skulde ses til den, jeg husker ikke hvorlænge, og det varierede ogsaa efter som Fløden var, den skulle have sine bestemte Varmegrader, var Fløden begyndt at skille og blive grynet som smaa bitte runde Kugler skulle der standses og skylles ned, eller den skulde gaa endnu nogle Omdrejninger før der atter blev skyllet ned. Og Kernen blev sat i langsom Gang. Det var med nogle helt langsomme Omdrejninger at Smørret kunde samle sig, naar det var sket blev der skyllet ned med koldt Vand. Kernen blev sat igang igen og den gik nogle Omgange igen med langsom Gang, at Kernemælken som det var bleven til kunne skylles rent af Smørret. En Hane i Kernen blev aabnet og Kernemælken tappet af og ført videre væk gennem Ledninger til den havnede i Meerispandene til Andelshaverne og andre der havde brug for den. Før Smørret var færdig kom der Salt i og Kærnen gik nogle Omgange langsomt at Saltet kunne blive godt fordelt, og Smørret var klar til at tage ud. Drillerne blev taget hen til Kernen og Smørret lagt i Drillerne. Det gik til paa den Maade at man tog med begge Hænder hvad man kunne have og kom det i Drillerne og saa fremdeles. For hvert Lag Smør blev det stampet ned i Drillerne, med en dertil egnet Træstamper, at det kunde blive tætpakket grundet Holdbarheden. Naar Drillen var fuld blev Papiret lagt som en Stherne oven over. Laaget blev lagt paa og de blev befordret ind i Frysehuset. Der gik ca 25 Pund Mælk til et Pund Smør. Ishuset var et stort Rum hvor der blev opbevaret Is i Tørvestrøelse tror jeg nok det var, der var forfærdelig koldt derinde. Der var en meget tyk Dør for Ishuset mere end ½ Mt tyk. Isen blev kørt hjem om Vinteren til at køle Smør og Fløde af med, at det kunde være holdbart. Naar jeg var færdig med at pakke Smør i Driller, blev Kærnen gjordt ren med kogende Vand og forskellige Rengøringsmidler, bagefter blev den grundig skyllet med mange Hold Vand og adskillige Omdrejninger. I den ene Ende af Kernen var Omstillingsapparaterne Takhjulene og hvad der ellers hørte til, i den anden Ende Hanen hvor Kærnemælken blev tappet af. Naar jeg var færdig med at slaa Smørret i Driller, skulle der vejes Smør af, til Smørkurvene til Andelshaverne 1-2-4 Pund som det nu traf sig, en Del skulle pakkes i forskellige Pund og lægges paa Hylden i Kølerummet, naar nogen kom og manglede Smør. I Smørkammeret som det kaldtes, hvor jeg arbejdede var et stort firkantet Rum. Midt paa Gulvet et ovalt Bord med en Vægt Skuffer i Bordet med Papir Smørbøger og Blyanter og andet, den store Kærne Flødebasinet og andet, et stort Kar med kogende Vand, Mejeriet gik ved Damp. Naar jeg var færdig med Smørret blev det hele skruppet og afvadsket, Gulvet blev skruppet det var Flisegulv Messinghanerne blev pudset. Om Lørdagen blev alle Gulve smurt ind i brun Sæbe, hvor de saa stod et stykke Tid til de blev skruppet i varmt Vand og det hele blev pudset, saa var det ogsaa fint til søndag Morgen. Der var meget at fortælle om det hele, men det hører ind under Mejeristerne. Det kunne nok være koldt om Morgenen om Vinteren, naar alle Porte og Døre var aabne, og Mælken skulle indvejes, og den ene Mælkekusk efter den anden dukkede op med de store Læs Mælk, der gik i Sentrifugen. Men i Maskinrummet hvor den store Motor stod var der alltid varmt, hvor man nok kunne faa sig varmet. Der skulle tidlig fyres under Kedlen om Morgenen. Det var store Læs Mælk der hver Dag gik gennem Sentrifugen, og blev transporteret ind og ud af Mejeriet, der kunde jo nok engang imellem falde en Pose Bolsher af til Mejersken af de gamle Mælkekuske naar de kom med Smørkurvene. Hver Eftermiddag havde jeg fri naar vi var færdig, det var dejligt, jeg havde aldrig før haft fri om Eftermiddagen. Ved 6 Tiden skulle Syren tages op. Mælkesyren der var til at syre Fløden med stod i en Flaske i Vand. Jeg husker vi fik den fra Tønder, vel nok fra et Labatorium, Busk hed han Manden saa vidt jeg husker. En Mejerist kan fortælle meget mere om Mejeribrug end jeg, det var Fløde og Smør jeg havde med at gøre i Smørkammeret. Jeg blev kendt med min Mand de sidste Par Aar jeg var paa Mejeriet. Han kørte ogsaa Mælk i mange Aar. Han havde en Landejendom en af de Ejendomme jeg saa, da jeg syklede til min Plads, og som jeg syntes lignede smaa Blomsterhaver som smaa Buketter spredt ud over de grønne Marker. Hans Mor var Enke hans Far var død nogle Aar i Forvejen. 1912 blev vi gift. Vi blev viet i Ribe da det var saa omstændelig her. Det var i juni, vi kørte til Ribe i en Fielieng, en smuk nylakeret Vogn med to sorte Heste for. Vi havde et stort Bryllup ca et hundred Mand, min Mand vilde have det, skønt vi ikke havde Raad til det. Da vi kom tilbage til Værtshuset hvor Brylluppet skulle staa kom nogle af Gæsterne imod os kørende, den ene Vogn var fuld af Musikanter der spillede det sidste Stykke Vej, det vidste vi jo ikke. Da vi kom hjem var der sat en stor Buket af Blomster ved Døren. Jen mindes alltid denne Buket med Glæde, det var som en Velkomst til os begge, men ogsaa som en Velkomst til mig, til en fremmed paa Egnen. Og midt paa Bordet en Buket Lilliekonvaller. Der var meget Arbejde, der er meget Arbejde paa en Landejendom, naar Folk selv skal gøre Arbejdet er der fuldt op til to Mennesker. Det var længe siden jeg havde malket, vi havde ca 6 Køer en Del Ungkvæg Svin of hvad der hører sig til paa Landet. Tidlig skulle vi op om Morgenen, naar min Mand kørte Mælk, først skulle Hestene fodres og strigles og Kvæget skulle have Roer, det var min Mands Morgenarbejde. Mit Arbejde var at malke give Kalvene Mælk fodre Svinene. Man siger gerne Svin er dumme, men det er de ikke, saa snart de hørte mig snakke i Stalden, skreg de op fordi de kendte min Stemme. Naar det første Arbejde var gjordt kogte Kedlen og Morgenkaffen blev drukket, det var da paa Tide min Mand kom afsted til Mejeriet. Tit var det saa mørkt i Frost og Sne om Vinteren saa han næsten ikke kunde se at faa Hestene forspændt Vognen. Senere blev Arbejdet i Stalden fortsat. Om Sommeren var det dejligt at færdes ude i Naturen som det jo er hos Landboerne. Der er alltid Travlhed i Marken, der er Roer Korn og Høbjergning. I mange Aar lejede vi Hø i Bovlund Enge den Gang skulle alle Folk have Enghø, og jeg glædede mig alltid til den lange Køretur oven paa Læsset, blot det kunde komme til at gaa af uden al for megen Eksesits med Læs og Læssetræ, Enghø er noget genstridig noget at faa til at ligge som det skal, modsat Agerhø. Hjemme paa Staldloftet var det knap saa morsomt, naar Solen rigtig brændte paa Sinktaget, saa det blev saa varmt at man næsten ikke kunde holde en Haand paa det og Sveden drybbede fra Panden. Men hvad gjorde det, naar man var glad for Arbejdet det var dejligt at være ude i Naturen høre Fuglene synge og se det spire og gro, se den lille Føl med de mange smaa Krumspring boltre sig i Græsset og de smaa Kalve der ellevilde af Glæde gjorde deres første Entre ude i den aabne Mark. Saadan gik Tiden, alt imens kom Børnene, der var til stor Glæde, det behøves jo ikke at siges hvilken Glæde det er at se dem vokse op og trives, høre deres muntre Latter, mærke deres barnlige Hengivenhed og føle Solskinnet de spreder om sig. Saadan gik Dagene og Aarstiderne til den store Krig den kom. Jeg har før fortalt om det. Hvordan den for den jævne Befolkning kom som et Lyn fra en klar Himmel, hvor det tyndede ud i Befolkningen, hvor der kun var Børn og gamle Folk hjemme, med undtagets af de indkaldtes Hustruer. Der er enkelte Træk og Tildragelser, jeg nok vil fortælle lidt om. Næsten utallige er de Ansøgninger om Orlov jeg fik skrevet for min Mand, enten hos Landraadet eller Kommuneforstanderen, men uden Resultat. Kun een Gang før han kom i Fronten var han hjemme et Par Dage i Julen. Ellers gik Livet sin Gang herhjemme, hvor man skaltede sig til at faa det nødvendigste gjordt. Hver Dag kredsede de store Seppelinere over Egnen, der saa ud som store lysende Fugle, naar Solen skinnede paa dem, jeg syntes alltid de fløj saa lavt saa man tydelig kunde se deres Baadformede Omrids, og ikke med saa stor Fart, som Nutidens Flyvere. Der var mange smaa Tildragelser i Hverdagslivet herhjemme. En kold Vintermorgen med Sne og Slud da jeg sad i Stalden og malkede blev Stalddøren pludselig aabnet, det var bælgmørkt og Regnen slog imod Ruderne. I Døren stod en ung Mand, jeg saa straks paa hans Dragt at det var en Straffange. Han bad om lidt Mad og jeg gik straks ned fra Koen, og han gik med mig ind i Køkkenet, hvor jeg kogte en Gryde nymalket Mælk, og smurte nogle Stk Brød med Fedt, han var meget sulten og spiste med stor Graadighed, og drak med Begærlighed den varme Mælk. Jeg ved ikke hvordan hans Skæbne blev. Han spurte om Skoven et Stykke herfra. Jeg smurte et Par Stk Mad til ham at han kunde tage med. Han var meget Taknemlig takkede og forsvandt ud i Mørket. Jeg var glad for at jeg kunde give ham lidt at spise. Bedste og de to smaa sov og mærkede ikke noget til Morgengæsten. Det var svært for mange saadanne Stakler, de nærmest sultede. Det var heller ikke godt for de russiske Krigsfanger tit brækkede de ud af Barakken naar de kunde komme afsted med det, og mættede sig med frosne Roer fra Roekulerne, de døde da næsten ogsaa som Fluer. Men alt faar jo en Ende, og efter fire lange Aar var ogsaa Krigen forbi. Den 9 Novb 19?? Jeg mener det var den 9 Novb var jeg i Haderslev. Op og ned af Gaderne gik en Mand og strøede Flyveblade ud til begge Sider af Gaden, idet han raabte Kejser Vilhelm har abdiseret til Fordel for sin Søn Kronprinsen. Lidt efter gik Marinerne i Land og hejste det røde Flag over Karsernebygningen. Da jeg om Aftenen tog med Toget hjem var der mange højere Befalingsmænd med. I Stedet for Gevær og Sabel havde flere af dem en Stok i Haanden. Skulderstropperne var revet af deres Uniform samt Kokarden i deres Hovedbeklædning. De sad nedslaaede og alvorlige og diskuterede højlydt med deres Kammerater. Den 11 i den 11 gav det Vaabenstilstand. Krigens onde Aar var forbi, men i mange Hjem føltes Savnet af deres Kære dobbelt store. Ogsaa i vort Hjem føltes Savnet og Sorgen. Bedste mistede sin yngsted Søn kun 19 Aar gammel, hans Sødskende en kær og god Broder, det var en stor Sorg for hans Mor og os alle. Min Mand kom hjem 21 Marts 1919 fra engelsk Fangenskab. Karen Sophie Hansen, Gestrup Kilde: Brevjournal 154/65, 16/12-1965, NEU-nr 21.202 Nationalmuseet Blade fra Erindringens Bog. Desværre savnes hver anden side i disse erindringer. Side 1. Da jeg havde læst om Campingliv i Aamosen for 9000 Aar siden, følte jeg mig paa engang hensat til min Fødeby Verup. Jeg er født i Verup 1884, og levede der min første Barndomstid i en Bondegaard, der vistnok var en Fæstegaard, der hørte ind under Niløse gaarden. Der var en dejlig Legeplads i den store Gaard og store Marker at tumle sig paa. Verup var en lille hyggelig By, med et Gadekær midt i Byen, nogle faa Huse og et Par Bøndergaarde, en Købmand og et Fattighus. Verup havde kun en Gade paa den ene Side Gaden boede Sognefogden det var en gammel Gaard, med et mægtig Kastanietræ, der dryssede sine Frugter dels i Haven og dels ned paa Gaden, og jeg ser endnu for mig disse yndige brune Frugter der lige havde aabnet Skallen, og som Pigerne begærlig samlede op og brugte til … Side 3. som nu skulle jo være det, men dem der var fattige var haabløs fattige, og det var svært for den fattige Daglejer at skaffe Penge til Føden og den lille Smugle Tøj de fik hvor der var en Flok Børn. Anderledes var det med Bønderne, de kunne jo ogsaa have Bryderier nok, for at faa det til gaa rundt, men de havde da deres besætning Heste og Køer og Faar, de var flittige Mennesker der selv tog ivrig Del i Arbejdet, og hver havde de et stort Stykke Moseareal i Aamosen og det var den fattige Mands Arbejde at grave Tørv i Aamosen om Sommeren, Men det var dejligt og friskt om Sommermorgenen, med den lange Tur ud i Mosen, vel kunde de jo næsten naa at blive trætte, før de omtrent naaede ud til Aaen hvor de gravede Tørven. De var alltid 2 Mand, hvor den ene gravede Tørven op og den anden trillede dem ud og lagde dem i lange Flader ligesom i Dag. Saadan gik Livet Sommeren igennem. Side 5. og øverst oppe paa Banken min Gudmor der var dejligt oppe hos Gudmor, hun bagte de dejligste Pandekager til os Børn, med Blaabær Syltetøj som hun plukkede paa den anden Side Aaen. Min Gudmor havde ogsaa en dreng og en Pige, og oppe ved Gudmors Hus var der en Grusgrav, og i den samledes Byens Børn hvor man ikke blev træt af at lege, og hvor Svalerne fløj ud og ind af deres dybe Huller i Sandgravsmuren uden at lade sig forstyrre. Nu og da blev der da ogsaa stukket en lille Haand ind i Muren, men aldrig med det Resultat at vi hverken saa æg eller Unger. Der var ogsaa en dejlig Skov et lille Stykke fra mit Hjem, og det var dejligt naar min Søster og jeg kunne faa min Mor med i Kærmosen som den første Del af Skoven kaldtes, saa pyntede vi os med (Rokar) Skovmark og Hanekamme Aurikler, vi skulle helst en Tur …. Side 7. og havde vi ikke set dem kunde de finde paa at skrige op for at kyse os. Far havde et dejligt Værksted i en af de store Længer paa Gaarden. Han havde meget Værktøj af mange forskellige Slags, og lavede meget Træarbejde, saasom Borde og Stole Snittearbejde og meget andet. Det var hyggelig om Vinteren naar Lampen blev hængt ned i den nederste Ende af Stuen, hvor Mor sad og strikkede og Far læste højt af en Bog enten Valdemar Sejer eller andre af datidens Forfattere. Selv yndede jeg at sidde paa en Skammel ved Mors Stol og lave Figurer i Asken, mens min lidt ældre Søster havde travlt med H